Miljø

Anmeldelse af visse midlertidige bygge- og anlægsarbejder

 Visse midlertidige aktiviteter skal du anmelde til kommunen, før du begynder på arbejdet.

Det gælder for eksempel midlertidige aktiviteter som støvende og eller støjende/vibrerende bygge- og anlægsarbejder, nedrivningsaktiviteter, bygningsfacadebehandling samt overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner.

Struer Kommune har vedtaget en forskrift, der regulerer miljøforholdene for visse bygge- og anlægsarbejder. Forskriften undtager bl.a. nogle af bygge- og anlægsarbejderne fra reglerne om anmeldepligt. 

Anmeld bygge- og anlægsarbejde

Luk alle
Åben alle

Her kan du ansøge om et miljøprojekt.

På nuværende tidspunkt kan der ansøges om følgende projekter:

  • Jordvarmeanlæg - anmeldelse, ansøgning og sløjfning
  • Natur - ansøgning om diverse forhold
  • Olietanke - anmeldelse og sløjfning
  • Regnvand - ansøgning
  • Spildevand - ansøgning og tilslutning
  • Vandindvinding - ansøgning, fornyelse og sløjfning
  • Vindmøller - ansøgning

Det er vigtigt først at kontakte alarmcentralen på telefonnummer 112 i tilfælde af akut miljøforurening. 

Bagefter kan du kontakte miljømyndigheden. Det er ofte også noget beredskabschefen gør.

Har du et problem med gener som støj, røg, lugt, ophobning af affald, fluer og lignende, som du gerne vil klage over? Tag allerførst kontakt med den privatperson eller virksomhed, og få en snak med vedkommende. Det er ofte den hurtigste og bedste måde at få løst problemerne på. Måske er vedkommende slet ikke bevidst om, at der er et problem. De fleste mennesker er interesserede i at undgå nabostrid og generer ikke bevidst deres omgivelser. Derfor bør kommunens indblanding gennem en klagesag altid være den sidste udvej.

Det sker, når du klager

Formålet med skemaet er at fremme vores behandling af din klage.

Vi opfordrer til, at du bruger skemaet, da det effektiviserer og fremmer vores behandling af sagen. Men det er ikke en betingelse for at kommunen behandler din klage, at der udfyldes et klageskema.

Kommunen skal underrette den du klager over, at der er oprettet en klagesag (det skal vi i henhold til persondataloven).

Du skal vide, at den du klager over, kan bede om aktindsigt i oplysningerne om, hvem der har klaget (det kan vedkommende i henhold til forvaltningsloven).

Kommunen har pligt til at udlevere de oplysninger, med mindre der undtagelsesvist er særlige forhold, der taler mod udlevering af oplysningerne. Hvis du har navne- og adressebeskyttelse, kan du derfor skrive det i skemaet. Du kan også skrive, hvis du mener, der er andre særlige forhold, der taler for, at din identitet bliver holdt hemmelig. Det er dog ingen garanti for, at kommunen kan holde din identitet hemmelig. 

Sagens videre forløb

Senest 2 uger efter at klagen er modtaget, sender Plan & Miljø en kvittering. I kvitteringen fremgår det hvilken medarbejder, der behandler sagen.

Normalt sender vi klageskemaet til den, du klager over. Det gør vi for at få en udtalelse fra vedkommende (partshøring).

Hvis vi vurderer, at du er part i sagen, vil du normalt blive orienteret om de bemærkninger, den du har klaget over, har.

Hvis kommunen bagefter vurderer, at der ikke er baggrund for at gå videre med klagesagen, vil vi fortælle dig, om du i den aktuelle sag har mulighed for at klage til en højere klageinstans og i givet fald hvordan du kan gøre det.

Hvis kommunen vurderer, at der er baggrund for at gå nærmere ind i sagen, kan du blive orienteret om udfaldet af sagen.

Struer Havn

Forskrifter og regulativer

Luk alle
Åben alle

Struer Kommune har modtaget en del klager over fugle – og hønsehold i byzone– og sommerhusområder.

Erfaringerne viser, at der behov for vejledning omkring hvordan man indretter og har fugle– og hønsehold og mulighederne for at behandle støjproblemer og så videre.

Som en vejledning og for at styrke kommunens muligheder for at gribe ind, har Struer Byråd vedtaget et Regulativ for fugle– og hønsehold.

Forskriften stiller krav til, hvordan du skal opbevare olier og kemikalier, så vi begrænser risikoen for forurening ved spild af olier og kemikalier. Reglerne gælder både for råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald.

Alle virksomheder i Struer Kommune er omfattet af reglerne.

Dog er virksomheder, der er omfattet af reglerne om godkendelse af listevirksomhed, ikke omfattet, da disse reguleres af konkrete vilkår i deres miljøgodkendelser. Virksomheder, der er omfattet af andre landsdækkende bestemmelser på området, er heller ikke omfattet af forskriften.

Forskrift for håndtering og opbevaring af olier og kemikalier i Struer Kommune

Formålet med denne forskrift er at danne og oplyse om rammer og krav for midlertidige støj-, støv- og/eller vibrationsfrembringende bygge-, anlægs- , renoverings- og nedrivningsarbejder samt at bidrage til at forebygge eller begrænse generne forbundet med arbejdet.

Derudover skal forskriften være med til at skabe et godt og effektivt samarbejde mellem myndigheden, bygherrer, entreprenører og borgere i Struer Kommune.

Forskriften henvender sig til den bygherre, der udfører eller får udført midlertidigt erhvervsmæssigt bygge- og anlægsarbejde i Struer Kommune af såvel offentlig som privat karakter.

Forskrift for miljøregulering af visse bygge- og anlægsarbejder.

Formålet med denne forskrift er at oplyse om miljøkrav til indretning og drift af restauranter, værtshuse, diskoteker og lignende. Desuden skal forskriften hjælpe restauratører, værtshusejere med flere med at forebygge gener for omgivelserne i form af primært støj og lugt. Et lavere geneniveau giver et bedre forhold til naboer, og mindre støj i restaurationslokalet betyder ofte mere tilfredse gæster.

Forskrift for indretning og drift af restaurationer

Jordforurening

Luk alle
Åben alle

Ejendomme i byzonen skal betragtes som lettere forurenet

Erfaringer fra de senere års kortlægning af jordforurening har vist, at især ejendomme i ældre boligområder stort set altid er lettere forurenede med tjærestoffer og/eller tungmetaller. Forureningen er opbygget gennem mange år og stammer bl.a. fra tidligere industri, skorstensrøg, bilos og lignende.

Derfor bliver al jord i byzoner klassificeret som lettere forurenet.

Områdeklassificeringen betyder, at hvis du ved et byggeri flytter jord fra ejendomme i byzone, skal du anmelde jordflytningen til kommunen, og der skal foreligge analyser af jorden.

Reglerne om anmeldelse af jordflytning gælder i øvrigt for alle typer forurenede ejendomme og arealer.  

Kommunen har mulighed for at tage områder ud af klassificeringen, hvis de historiske oplysninger gør det sandsynligt, at der ikke er sket en forurening af området. Det vil især være nyere boligområder opført efter ca. 1950, der kan komme i betragtning. Udtagningen sker i praksis ved at kommunen udarbejder et regulativ for de udtagne områder. For de udtagne områder, er der ikke længere krav om anmeldelse og analyser ved jordflytning.

Regulativ:
Struer Kommune har lavet et regulativ for jordstyring, hvor der tages stilling til hvilke områder indenfor kommunen, der undtages fra områdeklassificering. I regulativet fremgår:

Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord er beskeden sammenlignet med mange andre risikofaktorer. Sundhedsrisikoen er i størrelsesordenen med den risiko, der er ved forureningen i almindelig dansk kost, og væsentlig lavere end risikoen ved luftforurening i større byer. Og så kan du undgå risikoen ved lettere forurenet jord ved at tage enkle forholdsregler.

Vi gør opmærksom på at skemaet på nuværende tidspunkt ikke er webtilgængeligt.

Anmeldelse af jordflytning

Har du spørgsmål, så kontakt