Sygeplejen, alvorlig sygdom og døende

Sygeplejen

Har du behov for hjælp i forbindelse med kronisk eller akut sygdom eller har et varigt sygdomsforløb, kan Struer kommune levere sygepleje efter behov 24 timer i døgnet.

Som udgangspunkt kan du modtage sygepleje i én af kommunens fire sygeplejeklinikker. Har du ikke mulighed for at komme i en klinik, leverer vi også sygepleje i dit hjem.

Du kan få hjælp til:

  • Personlig rådgivning og vejledning om sygeplejefaglige spørgsmål og sundhedsfremme
  • Generelle sygeplejefaglige opgaver som medicinadministration og sårpleje
  • Hjælp og vejledning i forbindelse med stomi- og kateterpleje
  • Vejledning om inkontinens og vurdering af behov for hjælpemidler hertil
  • Pleje og omsorg til alvorligt syge og døende.

Hvis du har behov for sygepleje, skal du henvende dig til din læge, som vil kontakte kommunens sygeplejevisiterende koordinatorer for at aftale, hvilken hjælp der er behov for.

Hvem er vi?

  • Vi er alle faguddannede og har mange års erfaring og faglige kompetencer.
  • Vi opkvalificerer os løbende i takt med de krav vore borgere og samfundet stiller til os.
  • Vi er dygtige til at skabe gode samarbejdsrelationer, hvor respekt og imødekommenhed er i højsæde.
  • Vi har medarbejdere med specialviden om sår, diabetes, inkontinens, kredsløbssygdomme, demens samt pleje af døende m.m.
  • Vi arbejder med komplekse plejeforløb. Her arbejder vi tæt tværfagligt: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og terapeuter.

Hvad koster det?

Sygeplejen er gratis, men du betaler selv for medicin og særlige sygeplejeartikler.

Alvorlig sygdom

Luk alle
Åben alle

Vi hjælper primært personer i den erhvervsaktive alder, som har brug for en vifte af tiltag på grund af en pludselig opstået hjerneskade for eksempel på grund af ulykke, blodprop, hjerneblødning og lignende.

Hjerneskadekoordinatorens opgave, er at sikre løbende kontakt mellem dig og Struer Kommune fra efter din indlæggelse og op til 12 måneder efter udskrivelse eller efter behov.

Hjerneskadekoordinatoren hjælper dig med at vise vej ind i det kommunale system til de relevante instanser og fagpersoner, så du oplever overgangen fra sygehus til kommune som sammenhængende. Vi tilbyder altså at koordinere dit forløb, og at du har en fast kontaktperson i hele forløbet.

Hjerneskadekoordinatoren koordinerer kommunens indsatser på tværs af faggrupper og afdelinger i kommunen, så der sker en tidlig afklaring i forhold til for eksempel jobtræning, dagbeskæftigelse, genoptræningstilbud, etablering af støtteforanstaltninger i hjemmet, socialpædagogisk støtte samt kontakt med eksterne samarbejdspartnere.

Kontakt Sundhedscenter Struer for at tale med Hjerneskadekoordinatoren.

Kræftsygdom kan være en stor udfordring både for den enkelte og for den nærmeste familie.

Mange tanker kan blive sat i spil, og du vil måske se dig selv hensat til en følelse af usikkerhed og uvished omkring din nye livssituation – spørgsmål og nye udfordringer melder sig. Har du brug for hjælp til at håndtere livet med en kræft diagnose, herunder de forandringer og følelsesmæssige påvirkninger, som sygdommen ofte fører med sig, så har Struer Kommune forskellige tilbud til dig.

Tilbud til dig

Struer Kommune tilbyder kræftrehabilitering til borgere der har eller har haft kræft, herunder fysisk træning. læs mere her.

Desuden tilbyder vi en afklarende samtale, hvor du sammen med kommunens forløbskoordinator sætter fokus på, hvordan du håndterer din hverdag med kræft. Der findes også et tilbud om gruppemøder og træning for borgere med kræft, hvor du kan få information og undervisning i forskellige emner relateret til kræft samt møde og snakke med ligesindede. Træningen i forløbet hjælper dig til at genvinde din fysiske funktion.
Læs mere her

Kontakt Sundhedscenter Struer for at få kontakt til forløbskoordinatoren.

Sygeplejen

Den palliative indsats

Luk alle
Åben alle

Vi arbejder med en såkaldt palliativ indsats, som betyder at vi forsøger at lindre.
Den palliative indsats er et tilbud til alle patienter med livstruende sygdom, når de får behov for palliativ indsats, uanset hvor i sygdomsforløbet de befinder sig og uanset, hvilken livstruende sygdom, det er.

Tilbuddet gælder blandt andet borgere med kræft, hjerte- og lungesygdomme, aids og neurologiske sygdomme som fx dissemineret sklerose, ALS og demens.

Sammen med den praktiserende læge yder vi basal palliativ indsats:

  • tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
  • bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces
  • tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden
  • integrerer omsorgens fysiske, psykologiske, sociale og eksistentielle aspekter
  • tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden
  • tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet
  • anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos borgeren og deres familier, inklusiv støtte i sorgen om nødvendigt
  • har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb
  • kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, der er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer.

I Vestjylland findes to hospices:

Ophold til begge er vederlagsfrit for borgeren. Du har mulighed for at blive henvist hertil via din egen læge eller hospitalslæge.

Hvis du i en periode har behov for et tæt plejeforløb eller rehabiliteringsforløb, er der mulighed for et midlertidigt ophold.

Her vil der døgnet rundt være sygeplejersker og assistenter til at hjælpe dig med dine aktuelle behov.
Personalet kan være dig behjælpelig med at skabe kontakt til de forskellige fagpersoner, du måtte have behov for. Der er tilknyttet fysioterapeuter til afdelingen.

Hvis du har et ønske om at forblive i nærmiljøet den sidste tid, er der mulighed for at afslutte livet i et midlertidigt ophold. Du vil her opleve trygge rammer og være omgivet af et kompetent sundhedsfaglig personale,  som er i tæt samarbejde med læger og andre relevante støttepersoner. Hvis du har terminalerklæring er et midlertidigt ophold vederlagsfrit.

Vågekorpset er medmenneskelig støtte og tryghed til den døende, alvorlig syge og/eller familien.

Vågekorpset tilbyder at våge ved den døende i situationer, hvor pårørende ikke kan være tilstede.

Hvis du har en terminal erklæring, kan der bevilges gratis, lindrende fysioterapi med henvisning fra en læge på almindelig fysioterapi.

Der er frit valg af fysioterapeut.

Palliation betyder at lindre og den palliative indsats i Struer Kommune tilbyder følgende:

  • Lindring af smerter og andre generende symptomer
  • Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces
  • Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden
  • Støttefunktion for at hjælpe dig til at leve så aktivt som muligt indtil døden
  • Støttefunktion til din familie igennem din sygdom og i sorgen over tabet.

Vi vil gerne lære dig at kende så tidligt som muligt i dit sygdomsforløb for bedre at kunne hjælpe dig i en svær tid. Vi sørger for, at du bliver kontaktet af en sygeplejerske, der sammen med dig og din familie vil afklare dine ønsker og forventninger. I vil sammen finde ud af hvilke af kommunens tilbud, som du vil kunne have gavn af, bl.a. tilbud om samtaler til dig og dine pårørende.

Pasning af døende i eget hjem

Luk alle
Åben alle

Passer du et familiemedlem eller en nær pårørende, som ønsker at dø i eget hjem, kan du søge om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste (plejevederlag). Plejevederlaget kan deles mellem flere personer.

Plejevederlaget bevilges af den kommune, hvor plejen skal foregå. Ønsker du at søge om plejevederlag, skal du lave ansøgningen sammen med plejemodtageren. Sammen med ansøgningen skal du aflevere en bekræftelse fra din arbejdsgiver om, at du har fået bevilget orlov med eller uden løn samt kopi af lønsedler for de sidste 13 uger.

  • at en læge vurderer, at hospitalsbehandling er udsigtsløs (terminalerklæring)
  • at plejen ydes i eget eller pårørende hjem
  • at den, der ønsker at udøve plejen, har fået bevilget orlov fra arbejdspladsen
  • at den syge er indforstået med plejeforholdet 
  • at ansøgeren deltager i omsorg, lettere plejeopgaver, ernæring og psykisk støtte og at ansøgeren står for daglige opgaver som indkøb, tøjvask, rengøring og oprydning.
  • at den, der ønsker at udøve plejen, har fået bevilget orlov fra arbejdspladsen.

 

  • Plejevederlag udgør 1,5 gange dagpengebeløb og kan ikke overstige den indtægt, man har i forvejen
  • Vær opmærksom på, at plejevederlaget er skattepligtigt, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Der beregnes ikke feriepenge af betalingen, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold.
  • Plejevederlaget kan udbetales til arbejdsgivere, der yder fuld løn til lønmodtageren
  • Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.
  • Retten til plejevederlag i forbindelse med plejeorlov, holder når plejeforholdet slutter. Bliver den syge indlagt på sygehus/aflastning i en kortere periode, falder plejevederlaget ikke væk.

 

  • Personer, der ikke er berettiget til plejevederlag, kan få udbetalt et basisbeløb efter Servicelovens §120 stk. 2.

Medicin og personlige hjælpemidler

Hvis du som borger er alvorligt syg og din prognose er kort levetid, kan du få tilskud til alt lægeordineret medicin. Det er kun læger, der kan søge om terminaltilskud. Terminaltilskud ydes fra 4 dage før ansøgningen modtages i Sundhedsstyrelsen og du får direkte besked fra Sundhedsstyrelsen.

Når der forelægger en terminalerklæring kan du søge om bevilling af tilskud til særlige personlige hjælpemidler (hudplejemidler, bleer osv.) efter Servicelovens § 122.

Mere information

Sygeplejen

Vil du klage?

Struer Kommune vil gerne vide, hvis noget er gået galt for dig eller dine pårørende, så vi kan lære af hændelsen og undgå, at andre bliver udsat for det samme.

Hver eneste dag er der mange borgere, som modtager pleje og behandling i kommunen. I langt de fleste tilfælde går det godt, men nogle gange sker der hændelser eller fejl, som kan skade borgeren.

Klag over sundhedsfaglig behandling

Hvad kan jeg klage over?

Du kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du er utilfreds med sundhedsfaglig behandling, du har fået i sundhedsvæsenet. Fra 1. december 2015 skal du klage digitalt.

Sundhedsfaglig behandling er fx:

  • undersøgelse, diagnose og behandling
  • information om og samtykke til behandling
  • journalføring
  • sundhedspersoners tavshedspligt
  • lægeerklæringer
  • psykiatrisk behandling, som du har samtykket til.

Hvis din klage handler om en afgørelse om patientrettigheder, som du har fået fra fx. kommunen eller regionen/sygehuset – fx om befordringsgodtgørelse, frit sygehusvalg eller aktindsigt i patientjournalen – skal du sende din klage ved at bruge klageskemaet om brud på patientrettigheder.

Du kan du læse mere her:

Sådan klager du over sundhedsfaglig behandling

Du skal sende din klage digitalt til Styrelsen for Patientklager, når du klager over sundhedsfaglig behandling, fx:

  • undersøgelse, diagnose og behandling
  • information om og samtykke til behandling
  • journalføring
  • sundhedspersoners tavshedspligt
  • lægeerklæringer
  • psykiatrisk behandling, du har samtykket til 

Fra 1. december 2015 skal du klage digitalt.

Klager du på vegne af en anden myndig person, skal du have en fuldmagt klar fra den person, dvs. et dokument du tilføjer i klageskemaet. Har du ikke en fuldmagt, kan du bruge blanketten fra styrelsen.

Du kan læse mere om en klagesag i Styrelsen for Patientklager på styrelsens hjemmeside. Her finder du også en fuldmagtsblanket.

Fritagelse fra det digitale klageskema

Du kan i særlige tilfælde være fritaget fra at skulle bruge det digitale klageskema, fx hvis du pga. sygdom ikke kan bruge en computer, har sproglige vanskeligheder eller er indsat i fængsel eller tvangsindlagt. Er du fritaget fra digital post er du også fritaget fra det digitale klageskema. Hvis du sender din klage til styrelsen uden at bruge det digitale klageskema, skal du i klagen forklare hvorfor.

Hvad er fristen for at klage?

Du kan kun klage over forhold, der ligger maksimalt fem år tilbage fra den dag, du indsender klagen digitalt til Styrelsen for Patientklager.

Dog afkortes klagefristen til kun to år, hvis du har haft kendskab til – eller burde have haft kendskab til – at der var sket en fejlbehandling.

Hvad skal jeg sende med som dokumentation, når jeg klager?

Du behøver kun at udfylde klageskemaet. Styrelsen for Patientklager har normalt ikke brug for mere dokumentation fra dig. Du får mulighed for at tilføje dokumenter i klageskemaet.

Når styrelsen opstarter din klagesag, indhenter styrelsen selv de dele af patientjournalen, som er nødvendig for at behandle din klage. Som hovedregel indhenter styrelsen kun journal for netop den behandling m.m., du klager over.

Kan jeg klage over flere forhold i samme klageskema?

Du kan både klage over flere behandlingssteder eller sundhedspersoner i samme klageskema ved at tilføje flere behandlingssteder.

Hvis du både vil klage over sundhedsfaglig behandling og brud på en patientrettighed, skal du dog udfylde to forskellige skemaer. Det er fx hvis du klager over en behandling og samtidig klager over, at du fik afslag på aktindsigt i din patientjournal. Når du har udfyldt og indsendt det ene klageskema, får du mulighed for at vælge det andet skema. Det er uden betydning, hvilket skema du starter med at udfylde.

Hvad kan resultatet blive af min klage?

Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vurderer om det forhold, du klager over, lever op til, hvad man må forvente af en almindelig god behandling i sundhedsvæsenet.

En afgørelse fra Styrelsen for Patientklager kan resultere i:
  • ikke-kritik af behandlingsstedet
  • kritik af behandlingsstedet.

Du kan læse mere om sagsbehandlingen på styrelsens hjemmeside.

En afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan resultere i:
  • ikke-kritik af sundhedspersonen
  • kritik af sundhedspersonen
  • alvorlig kritik (indskærpelse) af sundhedspersonen og mulig politianmeldelse
  • offentliggørelse af afgørelsen på styrelsens hjemmeside og Sundhed.dk, hvis sundhedspersonen får alvorlig kritik eller gentagne gange er blevet kritiseret af disciplinærnævnet.

Du kan læse mere om sagsbehandlingen på styrelsens hjemmeside.

Hvad er forskellen på en klagesag og en erstatningssag?

Klagesag

Du kan klage over den sundhedsfaglige behandling, du har fået. Du kan klage over en konkret sundhedsperson eller over behandlingsstedet. En klagesag kan resultere i kritik til behandlingsstedet eller en sundhedsperson, men du får ikke automatisk erstatning, hvis du får medhold i din klage.

Klager over sundhedsfaglig behandling skal sendes til Styrelsen for Patientklager.

Erstatningssag

Hvis du mener, at du har fået en skade som følge af behandling i sundhedsvæsenet eller som følge af bivirkninger til medicin, kan du søge erstatning. Krav om erstatning skal du anmelde til Patienterstatningen. Hvis du vil anke en erstatningsafgørelse fra Patientforeningen, skal du sende klagen til Ankenævnet for Patienterstatning. Styrelsen for Patientklager er sekretariat for ankenævnet.

Både erstatningssag og klagesag

Hvis du både har en erstatningssag og en klagesag, vil sagerne blive behandlet helt uafhængigt af hinanden. Det gælder også i tilfælde, hvor du har anket din erstatningssag til Ankenævnet for Patienterstatningen. Oplysningerne i en klagesag bliver ikke givet videre i erstatningsankesagen (eller omvendt), selvom begge sager bliver sekretariatsbehandlet i Styrelsen for Patientklager. 

Læs mere om, hvordan du anmelder et erstatningskrav eller anker en afgørelse.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Tekniske spørgsmål til selvbetjening

Ring til borger.dk’s kontaktcenter på telefonnummer 1881 eller 70101881, hvis du har tekniske spørgsmål til:

  • hvordan du bruger selvbetjening og udfylder klageskemaet.
  • hvor du finder information på borger.dk.
Faglige spørgsmål

Har du faglige spørgsmål og ikke kan finde svar her på borger.dk, kan du kontakte Styrelsen for Patientklager på tlf. 72 33 05 00 eller sende Digital Post til styrelsen.

Styrelsens telefoner er åbne hverdage kl. 10-14.

Patientvejlederen i din region kan også hjælpe dig, fx med at skrive din klage.

Læs om patientvejledere og find kontaktoplysninger:

Har du spørgsmål, så kontakt

Ældre- og handicapservice

96 84 84 20

Træffetider
08.00 - 09.00
12.00 - 13.00