Har du mistanke om, at der kan være rotter i eller nær din bolig? Så vær opmærksom på de fire tegn på rotter:
1. Ekskrementer
Rotter efterlader sig ekskrementer. Efterladenskaberne er sorte, cylinderformede og ca. 6 mm tykke og 17 mm lange. De spidser til i den ene ende.
Gnavere Størrelse Form
Husmus ca.6 mm Smallere/spidse ender
Skovmus ca.10 mm Tykkere/spidse ender
Rotter ca.17 mm Tykkere/stumpe klumper
2. Lugt
Rotter efterlader sig en skarp og ubehagelig lugt, der minder om kloak og grisestald.
3. Huller
Udendørs kan rotter afsløre sig ved huller i jorden. der pludselig dukker op. Det kan være i nærheden af et dæksel eller i nærheden af husets fundament. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rotter har undermineret overfladen.
Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Hullerne er som regel cirkelrunde og behøver ikke være større end en to-krone. Hold også øje med friske afgnavede træspåner.
4. Lyde
Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan være tegn på rotter, men det kan også være en mus, lækat, mår eller andre dyr, du har besøg af.
Lad kommunens skadedyrsbekæmper afgøre, hvem der er på færde.