Hvad er Blå Flag?

Blå Flag er en miljømærkningsordning, der garanterer, at stranden arbejder for at sikre vores fælles natur og miljø.

Gæster og lokale inddrages ved afholdelse af natur- og miljøformidlingsaktiviteter og andre arrangementer for børn og voksne i alle aldre. De informeres om, hvad man selv kan gøre for at bevare naturen, når man gæster en Blå Flag-strand.

Derudover skal en Blå Flag-strand være ren og velholdt, have livredningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter med sortering med mere. Dette er alt sammen med til, at alle får en god oplevelse på stranden.

Vi har to Blå Flag-strande i kommunen:

  • Toftum Bjerge og
  • Bremdal

Du finder et kort over strandenes placering og mere information om, hvad Blå Flag betyder for dig på Friluftsrådets hjemmeside - den finder du her.

Kontakt

Plan og Miljø

T: 96 84 84 01

E: pm@struer.dk

Hvis du skal sende personoplysninger: 

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, hvis du skal sende personoplysninger til kommunen.

Borger - send sikker mail

Virksomhed - send sikker mail