Offentliggørelse af ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen for Ausumgaard Biogen A/S

Publiceret 17-09-2026

Ausumgaard Biogen A/S har søgt om tilladelse til en tonnageudvidelse med 100 t/dag, et anlæg til CO²-fangst samt et ekstra opgraderingsanlæg

Ausumgaard Biogen A/S har søgt om tilladelse til udvidelse af tonnagen med 100 t/dag svarende til 36.500 tons pr. år og vil derfor efter udvidelsen håndtere 236.500 tons biomasse om året. Udvidelsen indebærer derudover et anlæg til CO²-fangst samt et ekstra opgraderingsanlæg, der skal fungere som et nødanlæg.
 
Ansøgningen betyder, at der skal udarbejdes et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse for Ausumgaard Biogen A/S, Ausumvej 4, 7560 Hjerm.

Du har mulighed for blandet andet at se og kommentere ansøgningsmaterialet ved henvendelse til Plan og Miljø på mail til pm@struer.dk eller på telefon 9684 8408. Du kan også sende et brev til Struer Kommune, Plan og Miljø, Smedegade 7, 7600 Struer. 
 
Vi skal have modtaget din henvendelse senest fredag d. 9. oktober 2026 kl. 08:00.