Struer Byråd har henholdsvis den 17. december 2025 og 15. januar 2026 besluttet at sende forslaget til kommuneplantillæg nr. 1 og forslaget til Lokalplan nr. 369 i offentlig høring.
Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan åbner mulighed for at den generelle anvendelse for området skal sikres til offentlige formål. Kommuneplantillægget skal også sikre at området kan benyttes til uddannelsesinstitution, rekreative formål, herunder sports- og idrætsformål samt til boligformål, regnvands- og klimaanlæg og solcelleanlæg.
Planerne har også til formål at udlægge en ny ramme nr. 11 V 1 vest for den eksisterende efterskole, som skal gøre det muligt at opstille en hustandsvindmølle på 25 meter.
Formålet med kommuneplantillægget er desuden at reducere det eksisterende rammeområde 11 L 1 for Lyngs By til ikke længere at omfatte efterskolens områder.
Planforslagene er i offentlig høring i 8 uger til og med 1. maj 2026
Se forslaget til kommuneplantillæg
Har du bemærkninger?
Hvis du har bemærkninger til sagen, skal du sende disse til Struer Kommune på pm@struer.dk. Struer Kommune skal modtage dit svar senest den 1. maj 2026 kl. 23.59.
Retsvirkninger
Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammer. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Miljøscreening af kommuneplantillæg og lokalplan
I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)” skal der foretages en miljømæssig vurdering af planers indvirkning på miljøet. Hvis det vurderes, at planen vil få væsentlig indvirkning på miljøet ud fra det brede miljøbegreb, skal der udarbejdes en miljørapport.
Det er Struer Kommunes vurdering, at de offentliggjorte planforslag ikke vil kunne få så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljørapport. Vurderingen beror på den miljøscreening, der er lavet i forbindelse med planlægningen. Miljøscreeningen er vedlagt lokalplanforslaget.
Struer Kommunes afgørelse efter § 16 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget kan skriftligt påklages.
Klagevejledning vedr. miljøscreeningsafgørelse
Afgørelse om screening er meddelt efter planloven. Frist for klage over afgørelse er 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen forlænges dog grundet påske.
Klagen skal være modtaget senest den 7. april 2023 kl. 23:59.
