Volstrupvej 7 - Afslag på skovrejsningsprojekt

Publiceret 14-10-2025

Struer Kommune meddeler afslag til skovrejsning ved Volstrupvej 7, 7560 Hjerm.

Dalgas A/S har, på vegne af ejer, ansøgt om skovrejsning på matrikel 8, Volstrup Hgd., Hjerm. Projektet omfatter skovrejsning på et samlet areal på ca. 1,4 ha. Skoven vil bestå af løvtræer samt et ydre skovbryn af løvtræer og -buske.

Struer Kommune vurderer, at tilplantning af det ansøgte areal vil være i strid med hensynene bag kommuneplanens landskabsudpegninger samt udpegning af særlige udsigter.

Skovbeplantning vurderes ikke at være foreneligt med landskabets åbne karakter, med sparsom bevoksning præget af transparente hegn og spredt bevoksede diger. Skovbeplantning vurderes desuden at ville påvirke det udkig og helhedsindtryk, der ønskes af det kulturprægede kystlandskab og de særlige udsigter. Det kan derfor ikke tillades, at der rejses skov på den konkrete matrikel ud fra landskabelige, visuelle og historiske hensyn.

Struer Kommune meddeler derfor afslag efter§ 6 i bekendtgørelsen om jordressourcer.

Klik her for at se afgørelsen