Tilskud til hurtigt internet i områder med dårlig dækning

Publiceret 12-06-2025
Servicemeddelelse

Bor du et sted uden god internetdækning? Så er der nu mulighed for at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen er en statslig pulje, som er målrettet områder med særligt dårlig internet-dækning. Man kan søge om tilskud fra puljen til at etablere hurtigt bredbånd i områder, hvor der i dag er begrænset adgang til stabile og hurtige forbindelser. 

Kan jeg søge tilskud?

Du kan se, om det er muligt at søge tilskud til din adresse på hjemmesiden Bredbåndskortet.  I Struer Kommune er der 378, som er tilskudsberettigede til at søge puljen.

Besøg bredbaandskortet.dk

Hvor og hvornår skal jeg søge?

Puljen er åben for ansøgninger nu. Digitaliseringsstyrelsen har samlet alle informationer om krav, frister og ansøgningsforløb på sin side om Bredbåndspuljen. Herfra kan du også søge.

Der er flere vigtige frister i ansøgningsprocessen, og da puljen er åben nu, anbefaler vi, at du orienterer dig med det samme.

Der kan, sammen med tilskuddet fra Bredbåndspuljen, være mulighed for at få tilskud fra kommunen. Læs mere på Bredbåndspuljens hjemmeside.

Læs om Bredbåndspuljen på digst.dk