Struer Kommune ønsker at sælge et areal på ca. 900 m2, del af matr. nr. 146ec Struer, i offentligt udbud. Arealet er beliggende mellem Fabriksvej 26 og 28, 7600 Struer, jfr. det med rødt markerede på kortet ovenfor
Ejendommen er omfattet af Partiel Byplan PB8. En ændret anvendelse vil kunne kræve et kommuneplantillæg eller ny lokalplan. Budgiver kan således betinge et køb af tilladelse til en bestemt anvendelse af ejendommen. Evt. omkostninger til ændret/ny lokalplan skal afholdes af køber.
Overtagelsesdag fastsættes efter nærmere aftale.
Sådan byder du på grunden
Udbudsblanket og øvrige oplysninger findes i boksen nederst på siden.
Købstilbud afgives på særskilt udbudsblanket og skal i lukket kuvert mrk. ”Købstilbud Fabriksvej” være afleveret til Struer Kommune, sekretariatet, Østergade 13, 7600 Struer senest d. 31. januar 2025 kl. 12.00.
Bud kan også afgives ved fremsendelse af underskrevet og indscannet budblanket til houe@struer.dk .
Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse bekendtgørelse nr 396 af 03/03/2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Byrådet er ikke bundet af de indkomne tilbud, men kan forkaste dem alle. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte jurist Mads Houe - telefon 96 84 82 32 – houe@struer.dk .