Nu har du mulighed for at komme til spændende foredrag med journalist Lone Kühlmann, når hun sætter skarpt på temaet det gode senior- og ældreliv ud fra sin kække titel Vi bliver ikke yngre fat det.
Det foregår torsdag d. 16. september kl. 15.15-17.30 i Struer Energi Park.
I løbet af eftermiddagen vil Lone Kühlmann således rulle sig ud i sin muntre opsang til alle os, der vakler mellem kirurgi og terapi for at håndtere alderdomstegnene. Men først og fremmest handler det om, at respekt fra andre får man kun, hvis man respekterer sig selv.
Derudover vil Kühlmann fortælle om sin nye roman Dronningens tid, der er et muntert tidsbillede fra begyndelsen af 1970’erne, hvor kvinder var ret vilde, og mænd mest var rådvilde.
Arrangementet sker i samarbejde mellem Struer Kommune og Ældrerådet.
Vær med i dialogen
Vi vil meget gerne høre alle dine fantastiske idéer og perspektiver på, hvad der skaber et godt senior- og ældreliv i Struer Kommune. Derfor skal vi efter oplægget af Lone Kühlmann have en samtale i gang, hvoraf vi samler guldkornene, så politikerne efterfølgende har nogle fokuspunkter at arbejde efter.
Kom og del dine tanker og vær med til at forme fremtiden!
Tilmelding
Du tilmelder dig foredraget ved at købe en billet gennem følgende link:
Billetter koster 25 kr. stykket og skal købes senest den 8. september 2025.
Alternativt kan billetter købes på Struer Bibliotek i hele bibliotektets åbningstid og i Midtpunktet Thyholm på hverdage mellem kl. 9-12.