Elevrådsdag i Struer Kommune: Eleverne satte dagsordenen

Publiceret 25-09-2024

Spændende idéer til Open by night, Sikker vej til skole, Ungeråd, Læselyst på biblioteket, Lydspor og meget mere på bordet til møde mellem elever og politikere.

I torsdags blev der afholdt en inspirerende Elevrådsdag for alle elevråd i Struer Kommune. Arrangementet, som blev organiseret af Ung Struer, samlede elevrådsrepræsentanter fra alle kommunens 7 folkeskoler.
På dagen deltog også medlemmer af Børne- og Uddannelsesudvalget, som sammen med eleverne skabte en dag fuld af engagement og konstruktive idéer.

Alle elevråd eleverne gjorde en fantastisk indsats og der kom masser af gode idéer på bordet.
Dagens emner var Open by night, Sikker vej til skole, Ungeråd, Læselyst på biblioteket, Lydspor – inputs til en roman om Struer samt ensomhed blandt børn og unge.

Nu bliver det spændende at følge hvor mange af de gode idéer, der bliver omsat til konkrete initiativer i fremtiden.