Gratis inspirationsaften for foreninger: Er jeres forening attraktiv for seniorer?

Publiceret 21-10-2024

I løbet af uge 43 kan jeres forening komme til gratis inspirationsaften om fremtidens seniorer. Arrangementerne bliver afholdt af DGI Vestjylland og Struer Kommune.

Hvordan kan man gøre sin forening attraktiv for seniorer i ens lokalområde? Det er omdrejningspunktet for tre kommende inspirationsaftener, som vi afholder sammen med DGI Vestjylland, i uge 43. Til arrangementet bliver I fremlagt resultaterne fra en ny spørgeskemaundersøgelse, der er blevet lavet i Struer Kommune for seniorer i aldersgruppen 60+, samt tendenser for seniorer i foreningslivet.

Herudover vil I få inspiration til, hvordan seniorer gerne vil være aktive og få indsigt i deres potentiale som eksempelvis frivillige.

Tilmeld jer en af arrangementerne her

Inspirationsaftenerne foregår forskellige steder i Struer Kommunes lokalområde. Det er gratis at deltage, og vi sørger selvfølgelig for både kaffe og kage. Hvis jeres forening ikke kan deltage den dag, hvor vi er i jeres lokalområde, er I meget velkomne til at deltage en af de andre dage:

Tirsdag d. 22. oktober kl. 19-20.30 i Struer Energipark

For borgere omkring Struer By, Bremdal, Humlum og Venø

Meld jer til her

Onsdag d. 23. oktober kl. 19-20.30 på Midtpunktet Thyholm

For borgere omkring Thyholm og Jegind

Meld jer til her

Torsdag d. 24. oktober kl. 19-20.30 i Hjerm Hallen

For borgere omkring Linde, Asp, Fousing og Hjerm

Meld jer til her

 

Vi glæder os til at se jer!