Gratis workshops for foreninger: Frivillighed og fællesskab for seniorer 65+

Publiceret 04-11-2024

I samarbejde med DGI Vestjylland inviterer vi foreninger og lokale aktører til to gratis workshops om styrkelsen af seniorer i foreningslivet. Det foregår d. 21. november og 4. december kl. 18-21.

Sammen med DGI Vestjylland inviterer vi i Struer Kommune til to spændende workshops om frivillighed og fællesskab for seniorer.

Gennem de to workshops vil vi sammen med jer skabe en frivillighedsbank både med opgaver og personer, der forbinder seniorer med foreninger og aktiviteter, hvor de kan bidrage som frivillige. Kurset skal styrke seniorernes engagement i foreningslivet og etablerer en gruppe, som kan arbejde strategisk for at udvikle seniorlivet i Struer Kommune.

Vi starter begge gange med en let aftensmad. Det er ikke et krav, at du deltager i begge workshops.

Workshopsene bliver afholdt i Struer Energi Park på Morten Andersens Passage 7, 7600 Struer.

Workshop 1 – torsdag d. 21. november kl. 18-21

Tilmeld dig her

Hovedtemaet for workshop 1 er introduktion til idéen om en frivillighedsbank og "Ung Senior-Uddannelse. Det inkluderer emner som:

  • Kortlægning af konkrete opgaver og behov på tværs af idræts- og foreningsaktiviteter.
  • Diskussion af frivilliges roller, og hvordan de kan understøtte forskellige opgaver i foreningerne.
  • Sammenfatning af de fælles ønsker og mål for frivillighedsbanken.
  • Planlægning af næste skridt og opfølgning, både for frivillighedsbanken og hvordan vi får senior med som personer i frivilligbanken.

Målet med workshop 1 er at skabe en oversigt over opgaver, som frivillige seniorer kan løse og sikre en struktureret plan for fremtidige initiativer.

Workshop 2 – onsdag d. 4. december kl. 18-21

Tilmeld dig her

Hovedtemaet for workshop 2 er Ung Senior-Uddannelse og oprettelse af Socialministergruppen. Det inkluderer emner som:

  • Præsentation og drøftelse af forslaget til en "Ung Senior-Uddannelse" for nye frivillige senior.
  • Forskellen mellem en "Ny Senior" og en "Rutine Senior" som frivillig og deres forskellige roller og opgaver i foreningslivet.
  • Introduktion til oprettelsen af en socialministergruppe, som kan støtte udviklingen af senioraktiviteter og tiltag.
  • Diskussion og idéudvikling om, hvordan socialministergruppen kan arbejde for at fremme et aktivt og engageret seniorliv.

Målet med workshop 2 er at skabe en forståelse for, hvad det vil sige at være frivillig som ny og rutineret senior samt organisere seniorerne i en gruppe, der arbejder for en positiv udvikling af seniorlivet i kommunen.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med vores kommende workshops, er du velkommen til at kontakte DGI's medarbejdere herunder:

 

Alexander Eckerdal, DGI Vestjylland

Mail: alexander.eckerdal@dgi.dk

Telefon: 51713547

Ole Schmidt, DGI Vestjylland

Mail: ole.schmidt@dgi.dk

Telefon: 24940803

 

Vi glæder os til at se jer mange af jer fra foreningslivet- og seniorer i Struer Kommune.