Gratis forældrekursus

Forældrekursus - til dig der har et barn med en diagnose eller lignende udfordringer

Publiceret 24-06-2024

Vi ved at det kan være svært at være forældre til et barn med en diagnose eller lignende udfordringer. Det kan også være vanskeligt at stå alene med de problematikker, der let opstår i hverdagen derhjemme.

Hvis du som forældre oplever konflikter og frustrationer i hverdagen og er ked af dine egne reaktionsmønstre over for dit barn, så kan forældrekurset være en god mulighed for dig!

Praktiske oplysninger

Vi mødes hver mandag kl. 15.30-17.00 i Familiehuset, Gimsinghovedvej 9, Struer.
Forældrekurset består af 8 moduler. Der starter nye hold hvert efterår og forår.

Forældrekurset kræver ingen visitation, men der kan forekomme venteliste, da der er et begrænset antal pladser. Anmodning om tilmelding foregår ved at ringe til en af familiebehandlerne

  • Frist for ansøgning til efterårsholdet er 15. august 2024
  • Frist for ansøgning til forårsholdet er 15. januar 2025

Familiebehandlere

Susanne Holzendorff Nørskov: Mobil 20741704
Helle Højriis: Mobil 20737016 

Hvad siger forældre, der allerede har deltaget i Forældrekurset?

"Dejligt at have nogen at dele med. Vi er i samme båd og kan sætte os ind i hinandens udfordringer”

” At man kan grine af de svære ting sammen. Tage "luften" af ballonen”

”Styreformen var rigtig god. Meget "loose" men med gode temaer/ emner”

”Vi kunne få NADA og kage”

”Vigtigt at dele i et fællesrum med andre forældre, som forstår udfordringerne”

”Guldkorn og andre tilgange fra andre forældre er godt”

”Tryghed og fortrolig i grupperne, man kunne dele meget”

”Mulighed for at fortsætte i Forældre Café bagefter”