Fra 1. januar 2024 holder Borgerservice i Smedegade og i Velfærdshuset samt Ydelse og Jobcenter Struer lukket om fredagen. Det betyder, at de nævnte afdelinger får nye åbnings- og telefontider.
De nye åbningstider
I Smedegade (Borgerservice og Ydelse) er de nye åbningstider:
- Mandag-onsdag: kl. 10-15
- Torsdag: kl. 10-17
- Fredag: Lukket
I Velfærdshuset (Borgerservice, Ydelse og Jobcenter Struer) er de nye åbningstider:
- Mandag-onsdag: kl. 11-15
- Torsdag: kl. 11-17
- Fredag: Lukket
De nye åbningstider betyder, at der hver fredag er lukket for både fysiske og telefoniske henvendelser hos henholdsvis Borgerservice, Ydelse og Jobcenter Struer.
Derudover vil du om fredagen ikke have mulighed for at afhente dit pas i vores dokumentboks. I stedet kan du afhente dit pas inden for de nye åbningstider mandag-torsdag.
De nye telefontider
De nye telefontider for henholdsvis Borgerservice, Ydelse og Jobcenter Struer er:
- Mandag-onsdag: kl. 9-15
- Torsdag: kl. 9-17
- Fredag: Lukket
Find telefonnumre og kontaktoplysninger på Borgerservice, Ydelse, Jobcenter Struer samt vores andre centre og afdelinger
Du vil fortsat kunne
Selvom Borgerservice, Ydelse og Jobcenter fremover holder lukket om fredagen, kan du fortsat:
- Bestille tid i Borgerservice og Ydelse på vores hjemmeside
- Få hjælp til selvbetjeningsløsninger og gængse spørgsmål på Den Digitale Hotline på tlf. 70 20 00 00 – åben mandag-torsdag kl. 8-20, fredag kl. 8-16 og søndag kl. 16-20.