En budgetaftale for 2024 og årene frem er netop underskrevet. Det skete for kort tid siden til et pressemøde i Byrådssalen på rådhuset.
Fungerende borgmester Marianne Bredal er meget glad for, at alle Byrådets partier er med i budgetaftalen.
- Der har været en stor velvillighed fra alle sider, og vi er lykkedes med at finde en fælles løsning. Selvom vi har stået med den strammeste økonomiske ramme i flere år, kan vi præsentere et budget i balance, udtaler Marianne Bredal.
Budgettet indeholder omlægninger og reduktioner for i alt 35,1 millioner kroner.
- Med budgetaftalen er kommunens økonomi i balance på den lange bane. Det er et vigtigt fundament for, at vi i fremtiden kan investere i at udvikle vores kommune, siger fungerende borgmester Marianne Bredal.
Se budgetaftalen her