Afstandskrav - forklaring
Når du vil etablere, udvide eller ændre et husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg eller et ensilageopbevaringsanlæg, skal du overholde disse afstande:
- 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning.
- 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning.
- 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m² (se dog teksten herunder om opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning).
- 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.
- 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.
- 15 m til beboelse på samme ejendom.
- 30 m til naboskel.
Hvis du etablerer et opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning skal der desuden være mindst 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m².
Hvis du ikke kan overholde afstandskravene
Er det ikke muligt at overholde ovenstående afstandskrav, kan der i visse tilfælde gives en dispensation.