Uddannelser for unge

Luk alle
Åben alle

Struer har flere lokale ungdomsuddannelser:
 

Struer Statsgymnasium har egen kostskole og tilbyder følgende uddannelser:

  • Studentereksamen (STX)
  • HF-eksamen
  • HHX - Højere Handelsskoleeksamen
  • HTX – Teknisk Gymnasium
  • HG - Handelsskolens grundkursus
  • IB - International linje (International Baccalaureate Diploma)
  • 10. klasse
  • Struer Statsgymnasium samarbejder med Bang & Olufsen om en særlig Science Class - en naturvidenskabelig studieretning.

Struer Fri Fagskole tilbyder afklaring og klargøring til videreuddannelse gennem praksisorienteret undervisning samt en helhedsorienteret fokus på den enkelte elev. 

Erhvervsfag:
o    Care
o    Gastronomi og event
o    Håndværk
o    Grafik og dekoration
o    Game Design

VUC Holstebro-Lemvig-Struer

Uddannelsescenter Holstebro tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser

Social- og sundhedshjælper- og assistentelever

Vi ansætter social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever med start på uddannelsen til februar og august, og du vil med din ansættelse være garanteret et helt uddannelsesforløb med både skoleforløb og praktikperioder.

Du garanteres et praktiksted i Struer Kommune under din uddannelse. Opslag om elevstillinger vil du kunne finde på struer.dk/job. Du kan læse om uddannelsens opbygning på SOSU skolens hjemmeside.

Går du i skole i Holstebro, Lemvig og Struer kommune kan du få vejledning om din ungdomsuddannelse hos Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Er du mellem 15 og 25 år, kan du få hjælp til at komme i uddannelse og job.

Formålet med den kommunale ungeindsats er, at du som ung får én indgang til kommunen. Sammen med dig koordinerer vi aktiviteterne, der skal til, for at du kommer godt videre i uddannelse eller job, når du er færdig i 9. eller 10. klasse.

 

Én indgang

Du kan som ung i alderen 15-25 år, eller som forælder, henvende dig til den kommunale ungeindsats og få hjælp i alle spørgsmål omkring uddannelse og job.

I Struer Kommune samarbejder vi med UU Nordvestjylland om opgaven. UU er din første kontakt i 8. klasse, og det er også dem, du møder, hvis du senere får brug for hjælp for at komme videre med uddannelse eller i job.

 

Én uddannelsesplan

Vi tager altid udgangspunkt i din aktuelle situation og dine uddannelses- og erhvervsønsker. Sammen finder vi en vej til at realisere disse, eller ved fælles hjælp at få øje på nye muligheder.

Vi udarbejder sammen en uddannelsesplan. Denne er en køreplan for, hvordan vi fastholder dine målsætninger både på kort og på længere sigt. Gennem uddannelsesplanen sikrer vi også, at de baggrundsoplysninger og den historik, du én gang har fortalt os, ikke skal "genfortælles" i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger.

Vi samler nemlig også oplysninger på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatser i uddannelsesplanen, så vi kan koordinere og skabe gode sammenhængende løsninger, hvis det giver mening – og hvis du giver os lov!

Vigtigst af alt, du er en aktiv del af planen.

 

Én kontakt

Har du af personlige eller sociale årsager brug for ekstra hjælp, har du allerede fra 8. klasse mulighed for at få en kontaktperson, som giver støtte til for eksempel at fastholde uddannelse eller få struktur på hverdagen. UU Nordvestjylland koordinerer kontaktpersonordningen.
 
KUI har et særligt ansvar for de unge i overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. 

Den forberedende grunduddannelse er et tilbud for unge mellem 15 og 24 år, der har brug for at blive afklaret til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller til at få et arbejde. 

Det kan også være unge, som ikke har fået en afsluttende eksamen fra grundskolen eller som har lave karakterer, som betyder, at man ikke kan søge ind på en ungdomsuddannelse.

  • Er du i tvivl om, hvilken vej du skal gå for at gennemføre en uddannelse eller finde et job?
  • Er du ikke parat til at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse?
  • Har du udfordringer, som kan gøre uddannelse og arbejde svært for dig lige nu?
  • Har du brug for at få mere tid til at få lært dansk, matematik, engelsk og måske naturfag eller samfundsfag?
  • Vil du gerne lære på en praktisk måde ved at producere varer og løse opgaver ude hos kunder eller på værksteder eller ved at være i praktik?
  • Er du droppet ud af en ungdomsuddannelse?

Så kan en FGU være rigtig god for dig.

Struer Kommune samarbejder om et fælles FGU, som omfatter fire skoler i henholdsvis Holstebro, Lemvig, Skive og Struer.

 

Se mere om FGU i denne video:

 

Luk alle
Åben alle

Lærer af Hvidbjerg P.K. Jensen og families legat

Uddeles: december 2022.

Ansøgningsperiode: 1. januar 2022 – 1. december 2022.

Uddeles til ansøgere, der er:

  • en ung eller yngre mand/kvinde, der efter endt skolegang og eventuel læretid søger videre uddannelse.

Legatbeløbet kan enten tilfalde én eller deles mellem to eller flere. 

Uddeles: december 2022.

Ansøgningsperiode: 1. januar 2022 – 1. december 2022.

Uddeles til ansøgere, der er: 

  • bosiddende i Hvidbjerg eller Lyngs Kirkesogn
  • er værdigt trængende
  • er over 45 år og
  • ikke får pension
     
  • Legatfundats  

Har du spørgsmål, så kontakt

UU Nordvestjylland

96 11 61 00