Dags- og aktivitetscentre

Fritids- og aktivitetsvejledning seniorer

Når pensionisttilværelsen melder sig, er der mulighed for at fylde hverdagen med menings- og værdifulde aktiviteter. Ønsker du hjælp til at afsøge hvilke muligheder for aktiviteter og socialt samvær der findes, er Struer Kommune klar til at hjælpe dig.

Er du lige blevet efterlønner eller pensionist kan du deltage i de åbne aktivitetstilbud i vores aktivitetscenter Struer og på Sønderlandsgade 5 i Hvidbjerg.

Se aktivitetstilbud

Har du brug for lidt hjælp i hverdagen og savner socialt samvær kan vores dagcentre være en mulighed for dig. Det, at du kommer hjemme fra nogle dage om ugen, kan bidrage til at højne din livskvalitet og forebygge, at du bliver ensom. Vores personale på dagcentrene kan komme hjem forbi dig, inden du starter i et dagcenter, så I sammen kan planlægge et program for ugen, transport, m.m.

 

Luk alle
Åben alle

Har du brug for at få styrket dit sociale netværk, og komme ud blandt andre, hvor du i fællesskab med andre, kan lave motion, køre på udflugt, samtale eller meget andet, er du velkommen i dagcentret.

Thyholm: Sønderlandsgade 5, 1. sal, Hvidbjerg, 7790 Thyholm

Struer: Vestcenter Kilen, Voldgade 14 D, 7600 Struer

Dagcenteret kan bruges af visiterede borgere fra Struer Kommune.

Aktiviteterne kan for eksempel være:

  • Samvær
  • Håndarbejde
  • Spil
  • Sang og musik
  • Udflugter
  • Studiegruppe
  • Novellegruppe
  • Madlavning og bagning
  • Gymnastik

Det kan foregå i større eller mindre grupper og det sociale samvær spiller en væsentlig rolle.

Betaling: Det er gratis at komme i dagcenteret, dog er der egenbetaling på visse materialer og aktiviteter, som for eksempel fester, madlavning og køreture. Husk at tilmelde betaling til PBS i banken, når du modtager dit første girokort.

Cafe: I cafeen kan du købe dagens middag, for/efterret, hovedret, smørrebrød og kaffe med brød.

Middagshvil: Hvis du er heldags dagcenterbruger og skal have et middagshvil, er der mulighed for det i en hvileseng eller hvilestol. Du skal selv medbringe lagen, pudevår og dynebetræk. Vi opbevarer det for dig og sørger for, at det kommer med hjem til vask. Har du brug for praktisk hjælp i forbindelse med middagshvilet eventuelt også til toiletbesøg, kan personalet hjælpe dig.

Kontaktperson: Som bruger i dagcenteret har du en kontaktperson hos personalet, som du kan henvende dig til.

Hjemmebesøg: Inden du begynder i centeret, kommer vi hjem til dig og aftaler, hvad du har behov for – om du gerne vil komme halv eller hele dage og hvilke aktiviteter, du gerne vil deltage i.

Opfølgning: Vi kan løbende ændre på dagcentertilbuddet. Efter to måneder tager vi en snak, for at finde ud af, om du ønsker at ændre i dagcentertilbuddet.

Thyholm: der findes aktiviteter på

  • Sønderlandsgade 5, Hvidbjerg

Struer: i Struer findes aktivitetscentret på

  • Skolegade 5, Struer

Du kan se de aktuelle tilbud her: www.aktivitetscenterstruer.dk

Netværk & Fællesskab yder hjælp til at finde vej ud af ensomheden, og er et tilbud til dig, som er over 65 år eller modtager hjemmehjælp.  

Ensomhed kan ramme os alle, og kan både opstå, når vi er alene eller sammen med andre – uanset alder og livssituation. Når vi bliver ældre, er der øget risiko for at føle ensomhed, hvilket ofte skyldes tab. Det kan enten være tab ift. helbredet (fx høretab eller evnen til at bevæge sig frit rundt), eller det kan være tab af ægtefælle eller andre nære relationer. 

Hvis du føler dig alene eller isoleret og ønsker hjælp til at bryde ensomheden, kan du ringe direkte til fællesskabskoordinatoren Pernille H. Nørbye (tlf. 20 74 93 30) for at høre mere om tilbuddet. Du kan også tage fat i din hjemmeplejeleverandør, som kan hjælpe dig videre.

Via indsatsen Netværk & Fællesskab hjælper vi dig med at danne nye relationer, opsøge gamle eller overkomme de barrierer, der forhindrer dig i at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Vores Fællesskabskoordinator står klar til at hjælpe dig. I samråd vil I afklare dit behov for relationer, fællesskab og ledsagelse. Uanset om du har svært ved at komme ud ad døren eller svært ved at være i sociale situationer, ønsker vi at give dig en hjælpende hånd til at komme ud af ensomheden. 

Rickshaw cyklerne kan bidrage til, at du som borger på ældreområdet får mulighed for at komme ud og få vind i håret, frisk luft og gode oplevelser i fællesskab med andre.

Tilbuddet om cykelture er for dig der bor på et af kommunens plejecentre, eller er gangbesværet og bor i eget hjem. Du kan blive tilknyttet en af kommunens frivillige cykelpiloter, eller cykle med et familiemedlem eller en bekendt efter aftale. Hvor ofte du vil cykle aftales individuelt.

Cykelturene kan være en fantastisk måde at mødes på tværs af generationer. Bedsteforældre, børn og børnebørn kan sidde med på cyklen og andre kan cykle med ved siden af.

Der arrangeres indimellem fællesture, cykelpiloterne eller passagererne imellem, både kortere og længere ture ud i naturen.

                  

Cyklerne er placeret på 7 forskellige lokationer i kommunen:

  • Bangs Have, Gimsinghovedvej 10, Struer.
  • Enggård Centret, Anlægsvej 6, Struer.
  • Vestcenter Kilen, Dagcenter, Voldgade 14D, Struer. 
  • Struer Vestby, Voldgade 14, Struer.
  • Struer Østby, Danmarksgade, Struer.
  • Ældrecentret Solvang, Rolighedsvej 1, Hvidbjerg.
  • Asp Friplejehjem, Kirketoft 1, Asp.

Der er altid brug for frivillige cykelpiloter, der vil bidrage til, at endnu flere kan komme ud og få smil på læben og vind i håret. Kriterierne for at blive cykelpilot er, at du skal gennemføre en kort oplæring på cyklerne med en af vores erfarne cykelkaptajner. Dette for at sikre at sikkerheden er i top, for både pilot og passager.

Er du interesseret i at høre mere om hvordan man bliver passager eller pilot på en cykeltur så kontakt:

Christina Ahrensborg, Aktivitetskoordinator, Netværk & Fællesskab. Mob: 24 48 24 06.

Pernille Hummelshøj Nørbye, Fællesskabskoordinator, Netværk & Fællesskab. Mob: 20 74 93 30.

Gymnastik på aktivitetscenteret

Har du spørgsmål, så kontakt