Visionen med Lystanlægget er bl.a. at skabe et udendørs skovmotionsrum der signalerer naturoplevelser og hygge. Derudover skal mulighederne for aktiviteter i selve anlægget forbedres.
Skovmotionspladsen er allerede etableret og blev indviet 2. juni 2010.
Se øvelsesvejledningerne til redskaberne på skovmotionspladsen. Instruktionstavler
Skovmotionspladsen byder på et stort udvalg af udendørs motionsredskaber og er etableret i samarbejde med firmaet Sundhed & Livsmod.
Pladsen er inspireret af den kinesiske træningskultur og henvender sig til alle, der gerne vil træne i ro og mag uden nysgerrige blikke fra forbipasserende.
Redskaberne er lavet af robinietræ og giver mulighed for både at træne styrke, kondition, balance og koordination og egner sig desuden godt til genoptræning.
Pladsen kan benyttes gratis hele året rundt og får man brug for en pause, er der både borde, bænke og en hængekøje på pladsen.
Til udvælgelsen af motionsredskaberne har projektgruppen fået hjælp fra en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige kommunale og private virksomheder og foreninger.
Foruden de midler som Struer Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har skudt i Skovmotionspladsen har Lokale- og Anlægsfonden støttet med 150.000 kr. og Nordeafonden med 100.000 kr. Derudover har SundhedscenterStruer finansieret projektkoordinatorens løn.
ÅBNINGSTIDER
Mandag | kl: 10:00 - 15:00 | |
Tirsdag | kl: 10:00 - 15:00 | |
Onsdag | kl: 10:00 - 15:00 | |
Torsdag | kl: 10:00 - 17:00 | |
Fredag | kl: 10:00 - 12:00 |
DEN DIGITALE HOTLINE - TELEFON: 70 20 00 00
![]() |
|