Den 22. januar afholdes nytårskur for frivillige, hvor vi anerkender og fejrer det store frivillige foreningsarbejde i Struer Kommune.

Struer Kommune afholder nytårskur for at anerkende og synliggøre det stor frivillige foreningsarbejde, vi har i Struer Kommune.

Nytårskuren bliver en blanding af prisuddelinger, taler og underholdning, men der bliver også rig mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med andre frivillighedskollegaer. Konferencieren guider os sikkert igennem aftenen.

Festsalen i Struer Energi Park danner ramme om den festlige begivenhed. Lokalet er indrettet med borde og stole, og der serveres en let tapasanretning som en del af nytårskuren. Som noget nyt booker man i år en plads ved et bord – så husk din billet. Nytårskuren er for aktive lokale frivillige, hvor formålet er at hylde de lokale frivillige ildsjæle, der med stort engagement og dygtighed har gjort en forskel for borgere i kommunen. Derudover er de også med til at fortælle en positiv historie om vores lokalsamfund.

Tid: onsdag den 22. januar 2025 kl. 18.30-21.30
Sted: Festsalen i Struer Energi Park | Morten Andersens Passage 7 | 7600 Struer

OBS:
Tilmelding til nytårskuren foretages af formanden i foreningen senest den 12. januar 2025.
Husk din billet, så du kan fremvise, hvor du har bordplads.