Legitimationskort til unge over 15 år
Hvis du er mellem 15 og 18 år kan du have brug for et legitimationskort med billede. For eksempel hvis du vil købe øl i en butik, da de kun må sælge øl, vin og spiritus til dig, hvis du er over 15 år.
Butikkerne kan kræve at se gyldig billedlegitimation for at sikre sig, at du er gammel nok. Har du et pas, knallertkørekort eller kørekort til traktor eller bil, er det gyldig legitimation, og så kan du bruge det.
Du kan købe et legitimationskort hos Borgerservice, når du er over 15 år. Kortet koster 150 kroner.
Legitimationskortet bestilles ved personligt fremmøde - Husk at bestille tid (Skal være i den kommune du bor i)
Bestil tid i Borgeservice her eller du kan kontakte Borgerservice på 96 84 84 93.
Du skal medbringe
- Legitimation (original navne- eller dåbsattest, pas eller sygesikringsbevis) samt et foto. Du kan enten medbringe et foto fra en fotograf eller få taget et foto i Borgerservice, Kr. 130,00.