Sundhedsplejersken kan støtte familien med råd og vejledning. Der er mulighed for at drøfte de glæder og bekymringer, der følger med, når man bliver forældre.
Forældre kan snakke med sundhedsplejersken om det, de måske er usikre på – eller bare ønsker råd og vejledning omkring
Sundhedsplejersken undersøger, om barnet trives og udvikler sig som det skal – herunder måler og vejer barnet, samt ser på om familien i øvrigt trives.
Sundhedsplejersken tilbyder følgende besøg efter fødslen
Hvert besøg har et eller flere fokusområder, som relaterer sig til dit barns udvikling.
- Graviditetsbesøg til alle førstegangsgravide.
- Tidlig barselsbesøg på barnets 4.-5. levedøgn. Tilbuddet har fokus på barnets trivsel og tryghed for familien med det nyfødte barn.
- Etableringsbesøg ligger når barnet er mellem 10-14 dage? Besøget har fokus på barnets ernæring og trivsel og der udføres børneundersøgelse.
- Besøg når barnet er omkring 3 uger. Besøget har fokus på barnets trivsel og udvikling, motoriske øvelser og forebyggelse af skævt kranie samt hverdagen med et spædbarn.
- Besøg når barnet er ca. 2 måneder. Besøget har særlig fokus på barnets almene trivsel og udvikling. Der er fokus på barnets sociale kompetencer og forældrenes psykiske velbefindende.
- Besøg når barnet er ca. 4 – 6 måneder. (Kostbesøg) Besøget har særlig fokus på barnets udvikling og tegn på parathed til overgangskost, fokus på barnets psykiske, sociale og motoriske udvikling. Besøg før barnet skal ud i første pasningstilbud 8-12 måneder (overgangsbesøg). Formålet er at drøfte overgang fra hjem til første pasningstilbud. Overlevering af de sundhedsfaglige forhold omkring barnets vækst, trivsel, tilknytning, motorik og udvikling.
Din sundhedsplejerske kan tilbyde ekstra besøg, hvis I eller jeres barn har behov for det.
Sundhedsplejersken kan vejlede i, hvilke muligheder der er for kontakt til andre samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være læge, pladsanvisning, talepædagog, socialrådgiver eller psykolog.
Til alle familier tilbydes yderligere kontakt til en lokal forældregruppe/mødre gruppe.
I alle besøg dokumenterer sundhedsplejersken i barnets journal. I kan som forældre finde det sundhedsplejersken dokumenterer samt barnets vækstkurver på sundhedsvejen.dk