Her finder du råd og vejledning i forhold til spæd- og småbørn

Amning:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fuldammes til de er 6 måneder, hvis mor og barn trives med det.

Amning har stor betydning for både mor og barn:

  • Når moren ammer, stiger niveauet af Oxytocin også kaldet kærlighedshormonet hos både mor og barn og det styrker tilknytningen mellem mor og barn
  • Sammensætningen af morens mælk dækker barnets ernæringsbehov
  • Mælken indeholder flere beskyttelsesfaktorer og er bl.a. med til at beskytte mod diarré, luftvejsinfektioner, forskellige allergier og mellemørebetændelse
  • Det nedsætter risikoen for vuggedød (muligvis fordi det nedsætter risikoen for infektioner)
  • Det stimulerer modningen af barnets immunforsvar og medvirker til et bedre tarmmiljø

Sundhedsplejerskens vejledning i amning, formidles med en anerkendende og accepterende tilgang, hvor forældrenes ønsker og individuelle behov inddrages.

Læs mere om amning her

 

Du kan bruge trivselsskemaet til at se, hvordan dit barn trives i den første leveuge. Du kan følge med i, hvor mange våde bleer og afføringsbleer barnet skal have, og hvor tit barnet skal spise.

Se og læs om trivselsskemaet her

 

Den første tid som nybagte forældre er både dejlig og ofte også lidt udfordrende. Som nybagte forældre har man mange spørgsmål omkring barnets trivsel, amning og forældreskabet. Nedenstående link er til bogen Sunde børn fra 0-2 år. Heri kan I som forældre finde svar på mange af jeres spørgsmål.

Læs her bogen til sunde børn fra 0-2

Når vi vaccinerer vores børn, beskytter vi dem mod at blive syge og hjælper samtidig med at beskytte andre. Sundhedsplejen anbefaler, at alle børn vaccineres til det anbefalede tidspunkt.

Læs pjecen om børnevaccinationsprogrammet

Anbefalinger

Børn født til tiden (Fulde 37 uger)

D-vitamin – fra 2 uger til 4 år:

10 mikrogram (400IE) D-vitamin dagligt*

*Spædbørn som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud

Hvis barnet i takt med, at det spiser mere mad, senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml eller mere dagligt, skal D-vitamintilskuddet genintroduceres.

Fra 4 år:

5-10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april)

Jerntilskud til børn født til tiden under 2500g

Startes 2 uger efter fødslen
Ca. 8 mg dagligt til 6 måneder

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern dvs. ca 4mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Tilskud af B12 vitamin ved vegetarisk ernæring med lidt brug af mælkeprodukter og æg samt børn der ernæres vegansk.

6 måneder eller derunder*:

0,4 mikrogram dagligt

7 måneder til 3 år:

1,5 mikrogram dagligt
Fra 3 år følges Fødevarestyrelsens anbefalinger altomkost.dk

*hvis barnet starter på vegetarisk/vegansk overgangskost tidligere end 6 måneder

Børn født tidligt (Født tidligere end uge 37)

D-vitamin – fra udskrivelse til 4 år:

10 mikrogram (400IE) D-vitamin*

*Spædbørn som indtager 800 ml modermælkserstatning eller mere dagligt med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml eller mere, skal IKKE have D-vitamintilskud.

Hvis barnet i takt med, at det spiser mere mad, senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml eller mere dagligt, skal D-vitamintilskuddet genintroduceres.

Fra 4 år:

5-10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april)

Jerntilskud til børn født tidligt

Startes 2 uger efter fødslen:
FV under 1500g: ca 8 mg jern dagligt til 12 måneder

FV over 1500g: ca. 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4mg hver dag eller 8mg hver 2. dag.

Tilskud af B12 vitamin ved vegetarisk ernæring med lidt brug af mælkeprodukter og æg samt børn der ernæres vegansk.

Børn født for tidligt følger samme anbefalinger som børn født til tiden efter udskrivelsen

  • Vuggedød er heldigvis meget sjælden i Danmark. Men hvert år dør enkelte spædbørn pludseligt, mens de sover, uden at de har været syge eller af anden påviselig grund. Det kaldes ”vuggedød” eller ”pludselig uventet spædbarns død”.
  • Der er tre faktorer, som har vist sig at øge risikoen for vuggedød: at barnet sover på maven eller på siden, at barnet udsættes for nikotinprodukter som fx cigaretter og snus under graviditeten og for tobaksrøg efter fødslen, og at barnet har det for varmt under søvn.
  • Vuggedød er hyppigst i alderen 2-5 måneder, hvor spædbarnet har et forholdsvis lavt antistofniveau, og hvor det ofte udsættes for infektioner ved kontakt med andre børn. Tidligere var vuggedød mest almindelig i vinterhalvåret, men denne sæsonvariation er udjævnet efter identifikation af maveleje som risikofaktor.

 Læs mere her om forebyggelse af vuggedød

Findes på andre sprog her - forebyggelse af vuggedød

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn ammes fuldt til de er 6 måneder hvis både mor og barn trives med det. Hvis forældrene af den ene eller anden årsag fravælger amning, er der følgende anbefalinger.

  • Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingen for forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu at give højt hydrolyseret modermælkserstatning i første uge af barnets liv, til spædbørn, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at modermælkserstatning tilberedes til ét måltid ad gangen i barnets første 2 måneder. Du kan koge vandet på forhånd og opbevare det i køleskabet, så det blot skal varmes op, når flasken skal tilberedes.
  • Som regel spiser barnet ca. 1/6 af sin vægt i døgnet, fordelt på 5-8 måltider. Et måltids mængde kan variere i løbet af døgnet. Den mælk, der ikke bruges, kasseres, da opvarmet mælk ikke må genopvarmes.

Læs mere her om reviderede anbefalinger om forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn

Læs mere her om mad til spæd- og småbørn (0-2 år)

Læs mere her om flaskeernæring

  • Spædbørn, der ammes delvist ved 4-6 måneder, og som har behov for andet end modermælk kan opstarte overgangskost så tæt på de 6 måneder som muligt, men afhænger af barnets trivsel, sult og parathed.
  • Både spædbørn, der ammes fuldt, og spædbørn, der ammes delvist (dvs. supplerer med modermælkserstatning frem mod de 6 måneder), kan have behov for at få tilbudt overgangskost tidligere end ved 6 måneder. Hvis der gives tidlig overgangskost (allerede fra 4 måneder) startes med smagsprøver, som beskrevet ovenfor. Portionerne skal være små i starten og øges i takt med barnets appetit.
  • Spædbørn, der ammes fuldt til 6 måneder, og som trives fint med det, skal hurtigt tilbydes meget varieret mad med mange smagsoplevelser og forskellig tekstur. Portionerne skal hurtigt være fuldt mættende, så barnet derudover blot skal ammes

Principper for introduktion af overgangskost til spædbørn, der ikke ammes ved 4-månedersalderen, har ikke samme sundhedsmæssige effekt af at udskyde introduktion af anden mad, som ammede børn har. Barnet, som ikke ammes, og som viser tegn på, at det er parat og sultent, kan introduceres til overgangskost tidligere end det barn, der ammes helt eller delvist, dog ikke før end ved 4 måneder.

Parathed viser sig ved, at barnet kan holde sit eget hoved, bevidst dreje hovedet, sidde selv og har nysgerrighed og interesse for maden ved at læne sig frem og række ud efter maden.

Det styrker barnets selvbestemmelse, at lade barnet mærke egne kropssignaler på sult og mæthed. Ved at følge barnet, vil måltidet ofte blive mere hyggeligt og intuitivt.

Læs mere her om mad til små

Læs mere her om ernæring til spædbørn og småbørn

En efterfødselsreaktion og – depression kan ses hos både mænd og kvinder. Ved fødselsdepression ses de samme symptomer som ved andre depressioner. En efterfødselsdepression kan ses i flere grader.

Vi tilbyder alle forældre en screening for efterfødselsreaktion, når barnet er ca. 2 måneder. Denne screening kan gentages senere i barnets liv og tilbydes også nogle gange i graviditeten.

For mere viden om efterfødselsreaktion og -depression se nedenstående links.

Fødselsdepression generelt:

Læs om fødselsdepression - ingen skal stå alene med fødselsdepression

Læs om fødselsdepression - information til borgere

Fødselsdepression hos mænd:

Læs om fødselsdepression hos mænd

I Region Midtjylland har vi lavet en række plakater med gode råd, når du eller dit barn er syge. Plakaterne er lavet sammen med praktiserende læger, og kan være en hjælp for dig til at finde ud af, om du trygt kan se tiden an, eller om du bør kontakte lægen.

Se og læs om plakaterne her

Gulsot:

  • Gulsot er normalt hos nyfødte og skyldes ofte at leveren er umoden. Gulsot er et gulligt skær i huden, der starter i ansigtet og spreder sig til resten af kroppen. Barnet kan også blive gul i det hvide i øjnene.
  • Gulsot kan gøre barnet træt, så det ikke er så interesseret i at sutte ved brystet, eller skal vækkes til måltiderne. Hyppig amning er vigtigt- gerne 8-10 gange i døgnet.
  • Børn der er gule efter 14. levedøgn, skal have taget blodprøve (konjugeret Bilirubin) for at udelukke problemer med galdevejene. De henvises derfor til egen læge.

Se desuden retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen:

Læs mere om gulsot hos spædbørn

Som forældre kan I selv gøre meget for at være opmærksomme på jeres barns sikkerhed.

Læs her om små børns sikkerhed

Læs her om sikkerhed for børn i bilen

Børn under 6 mdr. har brug for sammenhængende søvnperiode fordelt over døgnets 24 timer afbrudt af mad og stimulation. Fra 2 til 6 måneders alderen begynder der at etablere sig en mere genkendelig døgnrytme, hvor barnet sover mest om natten kun med korte afbrydelser af amning eller mælk på flaske.

Fra 6 mdr. anbefales det at stoppe med mælk/flaske om natten, idet barnet skal lære at sove igennem uden hjælp. Spædbarnets normale søvnmønster er kendetegnet ved, at det vågner 5-8 gange i nattens løb. Det er vigtigt, at barnet lærer at lægge sig at sove igen uden at vænne sig til noget at sove ind med hverken flaske eller bryst. På den måde indøves den lange uafbrudte nattesøvn, som er så vigtig. Hvis barnet vågner helt op, er det ok - barnet må gerne sætte sig op og finde ud af, at der ikke sker mere. Det skal lægge sig ned igen og sove videre.

Middagssøvn

Hvis barnet har en velreguleret og god nattesøvn, der er så lang, at den passer til barnets alder, så vil middagsluren ofte regulere sig selv. Fra ca. 1-årsalderen har mange børn kun brug for at sove én gang i løbet af dagen. Nogle børn har brug for at sove tungt, og andre sover let eller hviler sig blot midt på dagen.

Før sengetid

Hjælp barnet til at komme ned i tempo, før det skal sove, og undgå voldsom stimulation af hjerneaktivitet gennem sanserne:

  • Lav stille ting sammen med barnet ca. 1 time før sengetid fx. læs en bog sammen, tegn, spil et spil, rolige lege med legetøj
  • Undgå TV og skærme - det blå lys stimulerer hjernen kraftigt
  • Undgå vilde lege og højt aktivitetsniveau - det sætter barnets system i højt beredskab

Putning: Gentagelse og tydelighed

Putteritualer skal være korte og rutineprægede. Det vigtigste er, at barnet igen falder i søvn i sin egen seng. Der skal ikke gives noget at drikke, medmindre barnet er sygt. Rådene er betinget af, at barnet er sundt og raskt. Som forældre skal man guide sit barn til, at der ikke sker mere for i dag. Man skal være tydelig omkring, hvad der nu skal ske: "Nu er det sengetid, og du skal sove".

  • Hvis barnet græder, trøstes det i sengen eller tages kortvarigt op og trøstes. Barnet lægges ned i sengen igen, så snart det er roligt

Læs desuden søvnpolitikken for Struer kommune

Læs her om sunde børn - til forældre med børn fra 0-2 år

Læs her om sundhedsstyrelsens anbefalinger til søvn

1-6 år:

Sundhedsplejersken har ikke fastlagte besøg i denne aldersgruppe. Der kan ved behov tilbydes besøg. Du kan som forældre altid kontakte sundhedsplejen hvis du ønsker besøg.
I barnets pasningstilbud har I som forældre også mulighed for at inddrage sundhedsplejersken, da sundhedsplejen og dagtilbud arbejder sammen på flere måder.
Sundhedsplejersken har konsulentfunktion i dagtilbuddene i kommunen.

Renlighed - Tæt og tør

Projekt Tæt og tør er skabt i et samarbejde mellem forældre til børn med inkontinensudfordringer, Regions hospitalet i Gødstrup og den kommunale sundhedspleje.

Der er i dag lang ventetid på udredning og behandling på hospitalet til stor frustration for familierne og ikke mindst børnene. Målet med projektet er således at sikre en hurtigere, mere målrettet og effektiv hjælp til familierne, inden problemerne vokser sig større. Dette blandt andet ved at:

  • Hospitalets specialviden i højere grad skal være i nærmiljøet hos sundhedsplejersker og praktiserende læger, så de kan reagere hurtigere og mere relevant på inkontinens hos børn og unge.
  • Øge familiens mulighed for selv at arbejde med problemstillingen ved at give dem den relevante viden samt handlingsorienterede guidelines, der gør, at de i højere grad selv, i samarbejde med barnet, kan arbejde målrettet med barnets problemstillinger.

Med Tæt og tør ønsker vi at imødekomme begge mål ved at have information til både forældre og fagfolk. Hjemmesidens primære målgruppe er forældrene. Hjemmesiden er tiltænkt som en hjælp til de indledende indsatser, som familien kan arbejde med, uden at de behøver at have kontakt til en sundhedsfaglig.

For en stor del af de børn, som har inkontinensproblematikker, kan fokus på at få skabt gode toilet- og drikkevaner være et vigtigt første skridt eller helt afhjælpe problemet. Derfor har Tæt og tør også fokus på at guide forældre til børn, der skal i gang med renlighedsprocessen. Håbet er, at vi ved at sætte fokus på de gode vaner tidligt i renlighedsprocessen, kan forebygge, at nogle børn bliver inkontinente.

Hvis dit har afføringsinkontinens og er 4 år eller derover kontakt da sundhedsplejersken.

Hvis dit barn er urininkontinens og 5 år eller derover, kontakt din sundhedsplejerske. Urininkontinens defineres som ét uheld om måneden i 3 måneder. ”Små pletter” i underbukserne tæller også som uheld.

Læs mere her om tæt og tør

Den tidlige sprogudvikling fra 0-1 år

Hvordan kan du selv stimulere dit barns sproglige udvikling?

SNAK MED MIG - HØR PÅ MIG

  • Det vi hører, kan vi tale sammen om
  • Det vi ser, kan vi tale sammen om
  • Det vi kender, kan vi tale sammen om
  • Det vi smager, kan vi tale sammen om
  • Det vi føler, kan vi tale sammen om
  • Det vi gør, kan vi tale sammen om


Børn udvikler sig sprogligt igennem alle aktiviteter. Babyer græder, smiler, rækker ud, bevæger kroppen, søger øjenkontakt og efterligner voksnes lyde og ansigtsudtryk.

Børn har en medfødt fornemmelse for turtagning i en samtale. Barnet siger lyde og afventer, at forældrene besvarer deres lyde. Den fælles opmærksomhed er grundlæggende for den sproglige udvikling.

I graviditeten: Tal med dig selv og hinanden om, hvordan I selv har oplevet sproglig stimulering. Blev der læst højt for dig? Blev der sunget og fortalt rim og remser?
Tal til dit barn i maven. Syng for dit barn. Vær opmærksom på støj og stemninger.

0-3 måneder: Sæt ord på, hvad du gør. Sæt ord på dit barns udtryk, handling, fokus og følelser. F.eks. "Du ser træt ud", "Du gaber", "Du kigger efter lampen" eller "Du blev ked af det"
Søg øjenkontakt med dit barn. Gengæld barnets øjenkontakt i en passende afstand mellem 30-50 cm. Lyt til dit barn og giv dig tid til at lære barnets signaler at kende. Hvad betyder de forskellige lyde og former for gråd? Gentag dit barns pludren. Bevæg din tunge langsomt ud og ind ad munden. Se barnet gøre det samme.

3-6 måneder: Sæt ord på det, du gør. Sæt ord på dit barns udtryk, handling, fokus og følelser. F.eks. "Nu skal du have ren ble på", "Du vil gerne have fat i kaninen" eller "Der blev du forskrækket". Følg dit barns blik og sæt ord på det, I ser sammen. Sig det, hvis du kan gætte, hvad dit barns lyde betyder. Leg med rangle, klokke eller andre lydgivende ting. Syng for barnet. Lav læbelyde som barnet har mulighed for at imitere. Kald barnet ved navn.

6-9 måneder: Sæt ord på det, du gør. Sæt ord på dit barns udtryk, handling, fokus og følelser. Leg med barnet "give - tage" lege, Titte bøh. Ride ranke. Klappe, klappe kage. Nu kommer der en lille mus ... Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip ... Kig i billedbøger med store billeder - gentag gerne de samme bøger og billeder. Vær tydelig, når du peger på noget og fortæller, hvad det er. Hjælp barnet, når det peger på noget og sig, hvad det er. Hvis barnet siger noget, der minder om et ord, så gentag ordet korrekt. Hav fælles opmærksomhed på ting og fortæl, hvad I ser sammen. F.eks. når barnet vender sig efter kendt stemme, hvis far kommer ind og siger hej: Se i retning af far sammen med barnet og sig "Ja, der kommer far... ”.

Skal barnet lære to sprog, så brug det sprog, I taler bedst selv. Når barnet har lært sit modersmål, har det nemmere ved at lære et andet sprog også

Når barnet bliver ældre: Forskellige sproglege kan stimulere barnets sproglige udvikling. F.eks.:

Lad barnet være med til at lave mad eller bage. Imens kan den voksne fortælle barnet, hvad der foregår, og hvad de forskellige grøntsager og ting hedder.

Gå tur sammen og tal om ting og oplevelser, I støder på undervejs.

Når barnet er i bad, benævnes kroppens dele.

Lad barnet hjælpe med at rydde op i legetøjet og tal om, hvad tingene hedder, og hvor de skal ligge.

Lad barnet hjælpe med at feje og tørre bordet af. Tal om, hvad I laver imens.

Når barnet skal have tøj på om morgenen: Tal om, hvad de forskellige tøjdele hedder, og hvilke farver de har.

Fakta:

Sproglig udvikling: Det vigtigste for dit barns generelle udvikling er, at du er til stede og nærværende. Sluk IPad, mobil og TV, når du er sammen med dit barn.

Kontakt

Børn & Unge

T: 96 84 85 55

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)