Ordblindhed i Struer Kommune

Hvad gør vi i Struer Kommune for at opspore ordblindhed?

Skolerne i Struer Kommune tilbyder i slutningen af børnehaveklassen test med Ordblindrisikotesten til elever med specifikke tegn på læsevanskeligheder, samt til elever med forældre med ordblindhed.

I slutningen af 2. kl./starten af 3. klasse screenes alle elever med DVO. Elever, der i screeningen viser tegn på at være i risiko for ordblindhed, tilbydes individuel test til yderligere afdækning.

Fra foråret 3. klasse kan Undervisningsministeriets tværgående ordblindetest ”Ordblindetesten” benyttes til diagnosticering af ordblindhed. Eleven skal vise tydelige tegn på specifikke læsevanskeligheder.

Resultater fra årlige læsetest fra 1. kl. og stavetests fra 4. kl. sammenholdt med det daglige billede af eleven, giver skolen et indblik i, hvilke elever der er i risiko for at udvikle eller have ordblindhed.

Hvad sker der, når ordblindhed konstateres ved en elev?

Når ordblindheden er konstateret ved testning, inviteres eleven og forældrene til et møde på skolen, hvor skolen forklarer testresultatet, og der udarbejdes en handleplan for eleven, så der i skole og hjem støttes bedst muligt op om eleven. Det er forskelligt fra skole til skole, og fra elev til elev, hvordan opgaven skal gribes an.

Se i øvrigt Struer Kommunes ordblindestrategi: LINK

Kontakt

Børn & Unge

T: 96 84 85 55

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)