Har I som familie lyst til at gøre en forskel for et barn og dets familie, så vil vi rigtig gerne høre fra jer.
Det er et fantastisk univers at komme ind i at blive pleje- eller aflastningsfamilie. Det har sine glæder men også sine udfordringer. Pleje- og aflastningsfamilier oplever det som meningsfuldt at gøre en forskel for et barn og følge dets positive udvikling. Man bliver sendt ud på en rejse, som man ikke har forestillet sig – livsbekræftende og udviklende for såvel barnet som plejefamilien.
Børn, der har brug for en pleje- eller aflastningsfamilie, har forskellige baggrunde, livsbetingelser og behov. Matchet mellem barn og plejefamilie er vigtigt, og derfor gør vi os umage med at undersøge, om pleje- eller aflastningsfamilien passer godt sammen med barnet og dets familie.