Sundhed og livsstil

– til dig som gerne vil leve sundere og forebygge sygdom.

Ernæring er en vigtig del af det at blive ældre. Mange oplever blandt andet at appetitten mindskes, aktivitetsniveauet falder og at det kan være svært at holde vægten. Flere faktorer har indflydelse på helbredet og et uplanlagt vægttab og underernæring spiller en væsentlig rolle.

Struer Kommune har en klinisk diætist til at hjælpe med diætbehandling af ældre borgere. Det vil sige borgere, som er 65 år eller ældre, der har problemer med at holde vægten, vejer for lidt, gerne vil have flere kræfter og energi og/eller har andre problemer med ernæring. Du kan kontakte diætisten direkte eller henvendelsen kan ske gennem f.eks. plejepersonale eller egen læge. Vi tilpasser forløbet din situation og behov og det beror på en individuel vurdering.

Diætisten kan tilbyde følgende:

  • Startsamtale: En første samtale i forløbet som varer ca. én time. Her kortlægger vi dine nuværende kostvaner med henblik på vejledning og ændring.
  • Opfølgning: Efter den første samtale er der mulighed for opfølgende samtaler. De varer ca. 30 minutter per gang.

Ønsker du et nikotinfrit liv? Vi tilbyder hjælp og vejledning til dig, der ønsker at nedsætte eller stoppe dit forbrug af nikotinproduktioner f.eks. cigaretter, snus, puff bar, e-cigaretter og lignende. Alle vores forløb og samtaler er gratis at deltage i, hvis du er borger eller ansat i Struer Kommune.

Vi tilbyder forskellige nikotinstopforløb:

  • Gruppebaseret forløb
  • Individuelt forløb
  • Nikotinvanesamtale

Du kan læse mere om vores nikotinstopforløb, hvad de indebærer og hvordan du tilmelder dig herunder:

Kvit & Fit er et inspirerende gruppeforløb, hvor vi kombinerer dialog, gruppeøvelser og bevægelse, så du får værktøjer og viden til at bryde vaner og nikotinen. Vi starter et nyt forløb op i 2026.

Bruger du mere end hvad der svarer til 10 mg nikotin dagligt, kan du få 4 ugers gratis støttemedicin, hvis du samtidig deltager i et forløb enten hos en af kommunens rådgivere eller via Stoplinien.

Ønsker du at vide mere om ordningen kontakt Sundhedscentret.

Gruppeforløbet er et inspirerende forløb, som består af en række mødegange med fokus på forskellige spændende temaer, der inspirerer til at blive nikotinfri og hvor en erfaren rådgiver guider holdet. 

Det, at mødes med andre, der også ønsker at leve nikotinfrit, skaber et stærkt fundament for det nye nikotinfrie liv.

Som deltagere inspirerer I hinanden gennem dialog, gruppeøvelser og ny viden. Mødegangene indeholder blandt andet viden om nikotin og afhængighed, øvelser til håndtering af stoppet samt fokus på sanseoplevelser, erfaringsudveksling og mindfulness.

Forløbet foregår som udgangspunkt i Sundhedscenter Struer.

Praktiske oplysninger
Kurset er gratis, men kræver tilmelding. Kurset strækker sig over 6 mødegange med opstart flere gange årligt

Tilmelding
Ønsker du at blive tilmeldt et af vores nikotinstoptilbud, kan du bruge vores online tilmeldingsformular lige her. Efter tilmelding bliver du kontaktet telefonisk af en rådgiver fra Sundhedscenteret for nærmere aftale og afklaring af, hvilket forløb du kan blive tilbudt.

Et individuelt forløb tilbydes borgere eller ansatte i Struer Kommune, som opfylder ét af følgende kriterier:

  • Unge under 25 år
  • Hvor psykiske udfordringer forhindrer deltagelse på gruppeforløb

Ved individuel rådgivning går du til rådgivning alene hos en rådgiver. Forløbet indeholder op til 5 samtaler og foregår på Sundhedscenter Struer.

Tilmelding
Ønsker du at blive tilmeldt et af vores nikotinstoptilbud, kan du bruge vores online tilmeldingsformular lige her. Efter tilmelding bliver du kontaktet telefonisk af en rådgiver fra Sundhedscenteret for nærmere aftale og afklaring af, hvilket forløb du kan blive tilbudt.

Struer Kommune tilbyder i samarbejde med Stoplinien gratis telefonrådgivning til dig der ønsker at blive nikotinfri.

Tilbuddet består af 5-7 samtaler og kan foregå mandag-torsdag kl. 10-20 og fredag kl. 10-16. 

Du kan selv rette henvendelse til Stoplinien på tlf. 80 31 31 31 eller få en rådgiver fra SundhedscenterStruer til at henvise dig.

Tilmelding
Ønsker du at blive tilmeldt et af vores nikotinstoptilbud, kan du bruge vores online tilmeldingsformular lige her. Efter tilmelding bliver du kontaktet telefonisk af en rådgiver fra Sundhedscenteret for nærmere aftale og afklaring af, hvilket forløb du kan blive tilbudt.

Som borger eller ansat i Struer Kommune har du mulighed for en individuel samtale om dine nikotinvaner.

Sammen med en rådgiver sætter du fokus på at ændre dine nikotinvaner og/eller på sigt blive nikotinfri.

Tilmelding
Ønsker du at blive tilmeldt et af vores nikotinstoptilbud, kan du bruge vores online tilmeldingsformular lige her. Efter tilmelding bliver du kontaktet telefonisk af en rådgiver fra Sundhedscenteret for nærmere aftale og afklaring af, hvilket forløb du kan blive tilbudt.

Forebyggelse og Sundhed til Ældre er en kommunal generel forebyggende indsats til borgere i Struer Kommune, der er over 67 år.

Du kan tilbydes en samtale med en forebyggende medarbejder fra SundhedscenterStruer.

Samtalen giver dig mulighed for at drøfte, hvordan du trives og klarer hverdagen. Den tager udgangspunkt i det, som er væsentligt for dig. Dialogen kan bl.a. handle om dit sociale netværk, bolig, kost, motion, aktiviteter, sundhedstilstand, økonomi med mere. Formålet med samtalen er at sætte ind før eventuelle problemer opstår.

Du kan få tilbud om en forebyggende samtale, hvis du er 67 år eller derover:

  • Når du har mistet din ægtefælle eller samlever.
  • Hvis du har en alvorligt syg ægtefælle/samlever.
  • Hvis din ægtefælle/samlever bor i plejebolig.
  • Hvis du ønsker en forebyggende samtale.

Du får ikke tilbud om besøg hvis:

  • Du både modtager personlig pleje OG praktisk hjælp.
  • Du er tilknyttet et kommunalt dagcenter.
  • Du bor i en plejebolig.
  • Du er tilknyttet demenskonsulenterne.

De forebyggende medarbejdere har et bredt kendskab til sociale og sundhedsmæssige forhold. De har tavshedspligt og kan ikke bevilge hjælp eller ydelser, men kan guide dig til den rette medarbejder i kommunen.

Alle tilbud sendes skriftligt til dig, enten som digital post eller som fysisk brev, afhængigt af om du er tilmeldt digital post fra det offentlige.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte SundhedscenterStruer, hvis du ønsker at komme i kontakt med en forebyggende medarbejder. Dette gælder også jer som forening eller lokalt fællesskab, hvis I gerne vil have vores besøg og inspiration vedr. forebyggelse og sundhedsfremme til ældre. Hvis du som pårørende oplever at en nærtstående har aktuelle udfordringer, er du også velkommen til at kontakte os.

SundhedscenterStruer tilbyder kostvejledning til borgere med en kronisk sygdom.

Voksne borgere i Struer kommune, der har kronisk sygdom, tilbydes individuel kostvejledning, hvis det vurderes, at der vil være gavn af et specifikt tilbud med fokus på mad og måltider. Du henvises primært efter en afklarende samtale med forløbskoordinatoren.

Tilbuddet består af følgende:

  • Afklarende samtale á 60 min. varighed
  • Mulighed for op til 6 opfølgende samtaler á 30 min. varighed

SundhedscenterStruer tilbyder individuelle samtaleforløb til voksne borgere i Struer Kommune der har et BMI over 30 og samtidig har en kronisk diagnose, som er livsstils- og overvægtsrelateret for eksempel diabetes, hjertekarsygdom m.m.

Vi vurderer, om et forløb kan være medvirkende til at forbedre prognosen og forebygge at det bliver værre samt øge din livskvalitet.

Inden opstart vil der være en afklarende samtale, hvor vi afstemmer forventning med dig og udarbejder en plan for forløbet. Tilbuddet har fokus på vægtstabilitet og/eller vægttab og kan vare op til 2 år.

Du kan ikke deltage i et forløb med fokus på vægt, hvis du har en ubehandlet eller ikke-velbehandlet psykisk sygdom, er misbruger af alkohol eller stoffer eller har en spiseforstyrrelse.

Kontakt os

Du kan selv henvende dig eller få din egen læge, sygehuset eller en kommunal medarbejder til at henvise dig til en afklarende samtale.

Kontakt

SundhedscenterStruer

T: 20 67 78 04

Du kan kontakte os ved at ringe eller sende en sms på vores hovednummer.

Find nemt vej til Sundhedscentret her