At få kræft kan forandre din livssituation og medføre nye udfordringer. Derfor tilbyder SundhedscenterStruer forløb til voksne borgere, der har eller har haft kræft.
Forløbet tager udgangspunkt i dine behov og ønsker, så du får hjælp, støtte og viden til at håndtere og tackle livet med en kræftdiagnose. Samtidig får du mulighed for at møde andre i samme situation. På en udvalgt dag i forløbet inviteres dine pårørende med til både gruppeundervisning og træning.
Vi afvikler 3 hold årligt. Kommende forløb starter mandag d. 13.01 2025 og slutter d. 03.03 2025.
Forløbet varer 8 uger og indeholder:
- Afklarende samtale
- Gruppeundervisning
- Holdtræning (som udgangspunkt udendørs afhængig af vejret)
- Mulighed for hjælp til nikotinstop
- Mulighed for individuel samtale omkring mad og måltider
- Afsluttende samtale
Sundhedscentret har et samarbejde med Kræftcafé i Aktivitetscentret, som er et tilbud under Kræftens Bekæmpelse.
Tilmelding
Forløbet er gratis, men kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig med vores online formular her. Du vil blive kontaktet telefonisk af en af vores forløbskoordinatorer for nærmere aftale i forhold opstart og anden praktisk info.
Kontakt os
Du kan selv henvende dig eller få din egen læge, hjemmeplejen, myndighed, sygehuset og forebyggende hjemmebesøg til at kontakte forløbskoordinatoren.