Patienterstatning
Fra 1. juli 2018 kan alle søge erstatning hos Patienterstatningen, hvis de får en skade, når de bliver behandlet eller køber medicin i Danmark.
Skader efter behandling eller brug af medicin kan for eksempel ske:
- på sygehuset
- hos din egen læge
- på et privathospital
- hos en privatpraktiserende speciallæge
- på plejehjemmet
- på døgninstitutionen.
Al sundhedsfaglig behandling og medicinering er dækket, uanset hvor behandlingen er foregået. Det har ingen betydning, om behandlingen er sket på en offentlig eller privat institution.