Dags- og aktivitetscentre

Fritids- og aktivitetsvejledning seniorer

Når pensionisttilværelsen melder sig, er det for mange en mulighed for at fylde hverdagen med menings- og værdifulde aktiviteter. Ønsker du hjælp til at afsøge hvilke muligheder for aktiviteter og socialt samvær der findes, er Struer Kommune klar til at hjælpe dig.

Er du lige blevet efterlønner eller pensionist kan du deltage i de åbne aktivitetstilbud i vores aktivitetscenter Struer og på Solvang i Hvidbjerg.

Se aktivitetstilbud

Her du brug or lidt hjælp i hverdagen og savner socialt samvær kan vores dagscentre være en mulighed for dig. Det du kommer hjemme fra nogle dage om ugen, kan bidrage til at højne din livskvalitet og forebygge at du bliver ensom. Vores personale på dagcentrene kan komme hjem forbi dig, inden du starter i et dagcenter, så I sammen kan planlægge et program for ugen, transport, m.m.

 

Luk alle
Åben alle

Har du brug for at få styrket dit sociale netværk, og komme ud blandt andre, hvor du i fællesskab med andre, kan lave motion, køre på udflugt, samtale eller meget andet, er du velkommen i dagcentret.

Thyholm: Ældrecenter Solvang, Rolighedsvej 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm

Struer: Vestcenter Kilen, Voldgade 14 D, 7600 Struer

Dagcenteret kan bruges af visiterede borgere fra Struer Kommune.

Der er åbent:
Mandag, tirsdag og onsdag: 9.15 til 15.30 (På Solvang dog til 15.45)
Torsdag og fredag fra 9.15 til 12.15

Aktiviteterne kan for eksempel være:

  • Samvær
  • Håndarbejde
  • Spil
  • Sang og musik
  • Udflugter
  • Studiegruppe
  • Novellegruppe
  • Madlavning og bagning
  • Gymnastik

Det kan foregå i større eller mindre grupper og det sociale samvær spiller en væsentlig rolle.

Betaling: Det er gratis at komme i dagcenteret, dog er der egenbetaling på visse materialer og aktiviteter, som for eksempel fester, madlavning og køreture. Husk at tilmelde betaling til PBS i banken, når du modtager dit første girokort.

Cafe: I cafeen kan du købe dagens middag, for/efterret, hovedret, smørrebrød og kaffe med brød.

Middagshvil: Hvis du er heldags dagcenterbruger og skal have et middagshvil, er der mulighed for det i en hvileseng eller hvilestol. Du skal selv medbringe lagen, pudevår og dynebetræk. Vi opbevarer det for dig og sørger for, at det kommer med hjem til vask. Har du brug for praktisk hjælp i forbindelse med middagshvilet eventuelt også til toiletbesøg, kan personalet hjælpe dig.

Kontaktperson: Som bruger i dagcenteret har du en kontaktperson hos personalet, som du kan henvende dig til.

Hjemmebesøg: Inden du begynder i centeret, kommer vi hjem til dig og aftaler, hvad du har behov for – om du gerne vil komme halv eller hele dage og hvilke aktiviteter, du gerne vil deltage i.

Opfølgning: Vi kan løbende ændre på dagcentertilbuddet. Efter to måneder tager en snak, for at finde ud af, om du ønsker at ændre i dagcentertilbuddet.

Thyholm: der findes aktiviteter på

  • Ældrecenter Solvang, Rolighedsvej 1, Hvidbjerg og
  • Midtpunktet Thyholm, Rughavevej 5, Hvidbjerg

Struer: i Struer findes aktivitetscentret på

  • Skolegade 5, Struer

Du kan se de aktuelle tilbud her: www.aktivitetscenterstruer.dk

Trivselscaféen på Sundhedscenter Thyholm har åbent tirsdag og fredag kl. 9.30 -12.00.

Tilbuddet er til alle voksne på Thyholm, og du har mulighed for at købe kaffe og brød. Det er et åbent tilbud med mulighed for aktivitet med udgangspunkt i dine behov og ønsker.

Det kan være aktiviteter som gåtur, avislæsning, håndarbejde, spil, kreative aktiviteter mm. Caféen kan være et fristed med mulighed for at netværke til nye fællesskaber.

Caféen finder du her:
Sønderlandsgade 5, 1. sal
7790 Thyholm

Projekt Netværk & Fællesskab er et tilbud til dig, der modtager hjemmehjælp, og som ønsker hjælp til at finde vej ud af ensomheden. 

Ensomhed kan ramme os alle, og kan både opstå, når vi er alene eller sammen med andre – uanset alder og livssituation. Når vi bliver ældre, er der øget risiko for at føle ensomhed, hvilket ofte skyldes tab. Det kan enten være tab ift. helbredet (fx høretab eller evnen til at bevæge sig frit rundt), eller det kan være tab af ægtefælle eller andre nære relationer. 

Hvis du føler dig alene eller isoleret og ønsker hjælp til at bryde ensomheden, kan du ringe direkte til fællesskabskoordinatoren Pernille Nørbye for at høre mere om projektet. Du kan også tage fat i din hjemmeplejeleverandør, som kan hjælpe dig videre.

I projekt Netværk & Fællesskab hjælper vi dig med at danne nye relationer, opsøge gamle eller overkomme de barrierer, der forhindrer dig i at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Vores Fællesskabskoordinator står klar til at hjælpe dig. I samråd vil I afklare dit behov for relationer, fællesskab og ledsagelse. Uanset om du har svært ved at komme ud ad døren eller svært ved at være i sociale situationer, ønsker projekt Netværk & Fællesskab at give dig en hjælpende hånd til at komme ud af ensomheden. 

Gymnastik på aktivitetscenteret

Har du spørgsmål, så kontakt