Om musikskolen

Musikskolen tilbyder undervisning i musik til børn, unge og voksne i Struer Kommune. Der er tilbud til talentfulde elever og tilpasset undervisning til elever med særlige behov. Gennem udvikling af den enkelte elevs musikalske færdigheder bliver der skabt forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet både som udøvere og lyttere. Målet er at udvikle såvel den enkelte elevs talent som at sætte fokus på fællesskabet omkring musikken. Som forældre er man velkommen til at overvære undervisningen og få en snak om elevens standpunkt og udviklingsmuligheder.

Vi arrangerer året igennem en række elevkoncerter i samarbejde med støttekredsen Musikskolens Venner og foreningen Musikkens Venner på Thyholm. Desuden samarbejder vi med foreninger og institutioner omkring en række afvekslende koncerter og kulturelle begivenheder med et blandet indhold. Musikskolen er et levende og frodigt musikmiljø med fokus på kvalitet, samvær og nærvær. 

Det gensidigt forpligtende samarbejde mellem musikskolen og folkeskolen er siden folkeskolereformen i 2014 blevet løbende udviklet. I skoleåret 2016-17 startede således en violinklasse på Limfjordsskolen. Der er fortsat udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem musikskolen og folkeskolen både hvad angår solo- og holdundervis-
ning.

Du kan tilmelde dig via hjemmesiden her, men er også velkommen på musikskolen, hvor vi vil hjælpe med råd og vejledning.

KONTAKT INFORMATION
Struer Musikskole
Bredgade 6
7600 Struer
97 85 30 50
musikskolen@struer.dk