Struer KommuneStruer Lydens by

Direktør for Velfærdsområdet

Stillingen som direktør for Velfærdsområdet i Struer Kommune er en attraktiv udfordring for den ambitiøse og visionære leder, der brænder for at udvikle velfærden i kommunen..

Direktøren får, som en del af direktionen, rig mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af en kommune med højt til loftet, en flad organisering og korte beslutningsveje. Struer Kommune er ganske vist en mindre kommune i Danmark, men ambitionerne måler sig med de største.

Struer Kommunes strategi, Lydens By, har sat en offensiv og udviklingsorienteret dagsorden, der skal realisere kommunens vækstpotentiale gennem en tydelig erhvervs- og kulturprofil og en række stærke og markante virksomheder, institutioner og for­eninger. Strategien er et centralt afsæt for den tilgang til samskabelse, der realiseres i Struer Kommune.

Direktøren leder gennem centerchefer og institutionsledere de mange fagprofessionelle, der er dedikerede til at give alle kommunens borgere de bedste betingelser for et godt og sundt liv, og skal være en inspirator for den borgerinvolverende udvikling af den kommunale service. Direktøren træder direkte ind i og forventes aktivt at bidrage til et større organisatorisk projekt, etableringen af et nyt Velfærdshus, som har til formål at forstærke borgernes oplevelse af en højkvalitetskommune.

Velfærdsområdet er organiseret omkring fem centre og respektive centerchefer. Den nye direktør skal vise vejen til en højkvalitets kommune på eget område og på det fælles og skal selv kunne tage initiativ og skabe sammenhængende løsninger. Direktøren forventes derfor at have indsigt i og stor interesse for alle velfærdsområderne.

Det er desuden forventningen, at direktøren har erfaring med ledelse af ledere i en politisk ledet organisation og er vant til at betjene og samarbejde med den politiske ledelse. Direktøren skal ligeledes have erfaring med ledelse på tværs af organisatoriske skel og forventes i direktionsarbejdet at konstruktivt udfordre og inspirere til udvikling af Struer Kommunes samlede ydelser.

Læs mere om stillingen, herunder ansættelsesproceduren, i det udarbejdede notat nedenfor eller på https://www.mercuriurval.com/da-dk/opportunity/?jobadid=55127&refno=DK-05436 

Du er velkommen til at kontakte konsulenterne fra Mercuri Urval, Jesper Lund på telefon 4045 3435 og Line Møgelvang Villadsen på telefon 4167 8243 for en uforpligtende og fortrolig dialog om vilkår og muligheder i stillingen. Du er også velkommen til at kontakte kommunaldirektør Mads Gammelmark fra Struer Kommune på telefon 3084 3401.

 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-05436). Ansøgningsfristen udløber den 27. august 2018, kl. 10.00.

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
Databeskyttelsesrådgiver
http://struer.dk/dpo
dpo@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00