Struer KommuneStruer Lydens by
Puslestik

Det er ikke kun de voksne eller skolebørn, der har godt af at røre sig. Også de allermindste har behov for at blive stimuleret med bevægelse, sansemotorik og balanceøvelser. ”Puslestik” er bevægelse og stimulering af spædbørn, hver gang forældrene pusler de små.
 

”Puslestik” tager udgangspunkt i, at barnets motoriske udvikling kan stimuleres allerede fra fødslen. Ved at sætte fokus på babyernes motorik, kan forældrene støtte barnets udvikling og i nogle tilfælde forebygge motoriske vanskeligheder.
 

Alle familier i Struer Kommune, der har et barn under 6 måneder, og som IKKE er i gang med et forløb i ”Familieiværksætterne”, får tilbud om at deltage i projektet, der skal øge forældrenes kendskab til barnets udviklingsproces, og med små skridt motivere dem til at støtte barnets motoriske udvikling. 
 

Helt konkret inviterer kommunens sundhedsplejersker børnefamilierne til 1½ times undervisning hos børneergoterapeuterne med omkring 10 børn pr. gang. Udover øvelser, opmærksomhedspunkter og gode råd, er der plancher, foldere og mulighed for spørgsmål og svar hos børneergoterapeuterne. 
 

Nogle af spørgsmålene lyder:

•    ”Hvorfor skal mit barn ligge meget på maven når det er vågent?” 
•    ”Hvorfor skal mit barn ligge på siden, når det er vågent?” 
•    ”Hvordan hjælper jeg mit barn med at lære at trille?” 
•    ”Hvordan kan jeg sikre mig, at mit barn får lyst til at kravle?” 
•    ”Hvad betyder den tidlige udvikling på lang sigt for mit barn?”
•    ”Hvordan opnår jeg en god kontakt til mit barn?”
•    ”Hvordan arbejder jeg med mit barns selvværd?”
•    ”Er mit barns kranieform symmetrisk?”

Puslestik foregår i lokaler i Ådalen 16A i Struer.

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte Børne- og Familiecentret.

 

Her kan du henvende dig

Børne- og Familiecentret
Bremdal Torv 4
E: boernefam@struer.dk

Se telefon- og åbningstider
(klik på linket)

Centerchef

Tine Hammer

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Postbox 19
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
F: 9684 8109
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00